Transportbranche: Minister skal stoppe tysk mindsteløn

Normalt er tyske lønforhold ikke et interesseområde for danske ministre, men det skal det være, hvis det står til den danske transportbranche.

Adskillige interesseorganisationer på området har over det seneste døgn kontaktet flere ministre med opfordringer til at tage en ny tysk mindsteløn for chauffører op i europæisk regi.

- Tyskland er velkommen til at indføre mindsteløn på deres eget arbejdsmarked, siger Jacob Christian Nielsen, som er direktør i ITD, til Ritzau, inden han tilføjer:

- Men man har indført en mindsteløn for alle chauffører, der kører igennem Tyskland, og det er stærkt problematisk i forhold til det indre marked, som har været fuldt liberaliseret siden 1993.

ITD, der er brancheorganisation for den danske vejgodstransport, står sammen med DI Transport, ATL, Danske Speditører og Danske Busvognmænd bag et brev til fire danske ministre, herunder transportminister Magnus Heunicke (S).

Heunicke har dog også modtaget en selvstændig skrivelse fra Dansk Transport og Logistik, som desuden har kontaktet den tyske ambassadør om sagen.

Her hilser direktør Erik Østergaard det tyske tiltag velkommen.

- For at få en godskørselstilladelse i Danmark skal man skrive under på, at man følger de gældende overenskomster, og den løn ligger væsentligt over den tyske mindsteløn på 8,5 euro (63 kroner, red.) i timen, påpeger han over for Ritzau og konkluderer:

- Så jeg kan ikke se, at det kan volde danske virksomheder med danske biler nogen problemer.

Han opfordrer imidlertid ministeren til at indgå en bilateral aftale med Tyskland, så danske vognmænd slipper for at dokumentere chaufførernes lønniveau før hver enkelt kørsel.

Det er dog ikke nok, mener Jacob Christian Nielsen.

- Udfordringen er ikke så meget, at danske vognmænd ikke kan leve op til den mindsteløn, som Tyskland har fastsat.

- Problemet er, at hvis det breder sig, skal man betale en løn i Frankrig, en anden i Spanien og en tredje i Tyskland, og hvor skal man så betale social sikring, spørger ITD-direktøren.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip