Tre-årig pige forsvandt på Møn

Et forældrepar i Askeby på Møn befandt sig fredag middag midt i et mareridt, da deres tre-årige datter pludselig forsvandt.

Pigen forsvandt klokken lidt over 12. Kort efter blev der slået alarm, oplyser Sydsjællands - og Lolland Falsters Politi til Dagens.dk.

SE OGSÅ: Hvis dit barn forsvinder: Her er politiets bedste råd

Da Dagens.dk ringede til politiet for at tage pulsen på sagen, kunne vagtchef Søren Nielsen dog afblæse alarmen.

- Hun er netop blevet fundet. Hun havde lagt sig til at sove et sted i huset, og da forældrene ikke umiddelbart kunne finde hende, gik de i panik, sagde han til Dagens.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Søren Nielsen oplyser, at en patrulje kort efter forældrenes opkald blev sendt afsted mod Hårbøllevej i Askeby på Møn, hvor pigen var forsvundet fra.

Forældrene havde i mellemtiden allieret sig med nogle bekendte, som deltog i eftersøgningen. Pigen blev fundet, før patruljen nåede frem.

 

Dagens Gossip