Tre nye mangemillionærer i Lotto

Der var dobbelt Jackpot i Lotto her til aften, da spillerne de to foregående uger ikke havde haft held til at ramme de syv vindertal. Det lykkedes til gengæld to spillere i denne uge, og hver vinder de 11.711.744 kroner.

Den ene spiller har vundet på et spil købt hos Bilka i Kolding. Den anden på et Plus abonnement, hvor man automatisk spiller med hver uge. Mens koldingenseren skal til en Danske Spil-forhandler for at få præmiesøgt sit spil, vil Plus-spilleren få en opringning fra Danske Spils kundecenter.

Det vil den Plusabonnent, som løb med aftenens største gevinst, også. Den blev vundet i Joker og lyder på 22.151.231 kroner. Det er den fjerde største gevinst vundet i år.

Alle tre spillere vil blive tilbudt rådgivning af Danske Spils millionærrådgivere – det gør alle spillere, der vinder over 1,5 millioner kroner.

 

Dagens Gossip