Tricktyve på spil med danmarkskort

Fredag formiddag blev en 68-årig kvinde fra Ringsted udsat for tricktyveri. Kvinden blev kontaktet af to udenlandske mænd, da hun sad i sin bil, netop efter hun havde været i banken for at hæve penge.

De to mænd spurgte om vej til hospitalet og ville have kvinden til at vise vej på et stort danmarkskort. Kvinden steg ud af bilen, og imens hun viste vej, kunne den ene gerningsmand stjæle de to værdifulde kuverter fra kvindens taske på bilens passergersæde.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Herefter gik de to mænd sig i retningen mod rådhuset, og da kvinden straks opdagede de manglende kuverter, kørte hun efter dem. Ved rådhuset fik hun kontakt med dem og beskyldte dem højlydt for tyveriet, hvilket de var uforstående over for og svarede arrigt tilbage. De to mænd skyndte sig at flygte i en mørk personbil med nummerplade med DKE 2620 (delvist aflæst).

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra borgere, der har bemærket de to mænd. De beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, 40-50 år, 170-175 cm høj, tæt bygget, iført mørkt tøj, talte engelsk;

B: Mand, østeuropæisk af udseende, lignede den anden meget, medbragte et kort over Danmark.

 

Dagens Gossip