Tricktyveri ved Birkerød: Vidne reddede 89-årig og sendte tyv på flugt

Et heltemodigt vidne til et forsøg på tricktyveri af en 89-årig i Birkerød fik stoppet ugerningen i tide.

Klokken 13.20 i går anmeldte den 89-årige, at hun under færden på Ravnsnæsvej ved Vandtårnvej var blevet opsøgt af en mand.

Han forsøgte at bytte en kæde af gult metal med hendes halskæde. Kvinden skreg, da hun opdagede, hvad manden forsøgte på, og et vidne kom hende til undsætning.

Derefter løb gerningsmanden fra stedet. Han steg ind i en grå stationcar med flere personer. Bilen kørte fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som: Mand, udenlandsk udseende, 25-35 år, 160-170 centimeter høj, kraftig af bygning, hvid i husen med sort kort hår og et buttet ansigt. Han talte et fremmedsprog.

I bilen var to mænd. De beskrives som begge som udenlandsk af udseende, 25-35 år, 170-180 centimeter høje og talende fremmedsprog.

 

Dagens Gossip