To britiske turister, der var på vej på badeferie i Egypten, er blevet bortført af bevæbnede klanmedlemmer på Sinai-halvøen.
Turisterne var på vej i bil fra hovedstaden Kairo til et strandhotel i den populære ferieby Sharm el-Sheikh, da de blev overfaldet og bortført.
Gerningsmændene kræver, at fire fanger, der sidder fængslet i Alexandria for våbensmugleri, bliver løsladt, oplyser egyptiske sikkerhedskilder.
Sidste år blev flere turister bortført under lignende omstændigheder i samme område. De blev alle løsladt uskadte.
/ritzau/AFP