Tvis missede finalen i Frankrig

18/05/2013 19:50

BNB

Nyheder
Det bliver ikke til en finale for herrerne fra Team Tvis Holstebro i EHF Cup'en. Ved semifinalen ved Final4-stævnet i Nantes tabte danskerne med 20-26 til værterne fra HBC Nantes.Dermed gør de ikke klubbens kvinder kunststykket efter, der i sidste weekend tog EHF Cup-titlen efter en flot sejr over Metz i Frankrig.Tvis-træner Klavs Bruun Jørgensen var ikke så begejstret for, at de trak hjemmeholdet, og det blev også en hårdt fight mod franskmændene, der havde flere tusinde tilskuere og en entusiastisk halspeaker i ryggen.De to hold fulgtes ellers ad i starten af kampen frem til stillingen 5-5, men herfra slog Nantes et hul på tre mål, og det fik Klavs Bruun til at tage sin første time out efter et kvarters spil. Det fik stoppet Nantes momentum, og Tvis hang godt på med 9-11 efter de første 30 minutter.Selvom danskerne fightede hårdt i anden halvleg lykkedes det for alvor ikke at komme tættere på de stærke franskmænd. Det gjorde det heller ikke nemmere, at Tvis også blev ramt af en del tominutters udvisninger, og som halvlegen skred frem var der ikke meget tvivl om resultatet.Optakten til kampen har især været præget af, at TVIS har følt sig uretfærdigt behandlet af det europæiske håndboldforbund, EHF, som Tvis mener har givet unødvendige fordele for værtsholdet Nantes. Tvis har været utilfredse med at bagspilleren Michael Damgaard fik karantæne for et rødt kort i kvartfinalen mod KIF Kolding København, og de billetter klubben har fået til rådighed er spredt ud over hele hallen.Tvis spiller bronzekamp søndag kl. 15.45. Deres modstander findes senere lørdag aften i den anden semifinale, der er et rent tysk opgør mellem Frisch Auf Göppingen og Rhein-Neckar Löwen.

Mest læste i dag

Det bliver ikke til en finale for herrerne fra Team Tvis Holstebro i EHF Cup'en. Ved semifinalen ved Final4-stævnet i Nantes tabte danskerne med 20-26 til værterne fra HBC Nantes.

Dermed gør de ikke klubbens kvinder kunststykket efter, der i sidste weekend tog EHF Cup-titlen efter en flot sejr over Metz i Frankrig.

Tvis-træner Klavs Bruun Jørgensen var ikke så begejstret for, at de trak hjemmeholdet, og det blev også en hårdt fight mod franskmændene, der havde flere tusinde tilskuere og en entusiastisk halspeaker i ryggen.

De to hold fulgtes ellers ad i starten af kampen frem til stillingen 5-5, men herfra slog Nantes et hul på tre mål, og det fik Klavs Bruun til at tage sin første time out efter et kvarters spil. Det fik stoppet Nantes momentum, og Tvis hang godt på med 9-11 efter de første 30 minutter.

Selvom danskerne fightede hårdt i anden halvleg lykkedes det for alvor ikke at komme tættere på de stærke franskmænd. Det gjorde det heller ikke nemmere, at Tvis også blev ramt af en del tominutters udvisninger, og som halvlegen skred frem var der ikke meget tvivl om resultatet.

Optakten til kampen har især været præget af, at Tvis har følt sig uretfærdigt behandlet af det europæiske håndboldforbund, EHF, som Tvis mener har givet unødvendige fordele for værtsholdet Nantes. Tvis har været utilfredse med at bagspilleren Michael Damgaard fik karantæne for et rødt kort i kvartfinalen mod KIF Kolding København, og de billetter klubben har fået til rådighed er spredt ud over hele hallen.

Tvis spiller bronzekamp søndag kl. 15.45. De skal møde Frisch Auf Göppingen, som det tabte det rent tyske opgør til Rhein-Neckar Löwen.