"Twilight"-idol har empati for paparazzier

Skrevet af admin

11/02/2015

Dagens topnyheder

De fleste superstjerner har erklæret paparazziene som deres værste fjende, og selv om Robert Pattinson har fået kuglegravet sit liv i snigende billeder, har den 28-årige skuespiller fået en forståelse for deres hverv.

Det fortalte han ved Filmfestivalen i Berlin på en pressekonference for sin nye film "Life", hvor han spiller fotografen bag nogle af de mest ikoniske billeder af skuespillerlegenden James Dean.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.com.

- Jeg følte, jeg var en paparazzo for et øjeblik. Jeg kan leve mig ind i deres situation, sagde skuespilleren, der knuste adskillige pigehjerter som vampyren  Edward i teenage-dramafilmene "Twilight."

- Når alt kommer til alt, så føler jeg, at de går hjem og slår sig selv. Det var, hvad jeg selv gjorde for at komme helt ind i karakteren, tilføjede Pattinson.

Skuespilleren er meget begejstret for at være med i en film centreret omkring James Dean, for som ung skuespiller øvede han sig på klassiske Dean-replikker, forklarede han:

- Da jeg startede med at spille skuespil som 16-17-årig, tror jeg, at mange andre skuespillere også havde James Dean-replikker med, uanset hvilken audition de gik til. De kom ind og lavede en James Dean-imitation, og jeg var helt sikkert en af dem, indrømmede Pattinson.

Filmen handler om Dean og Pattinsons karakter, fotografen Dennis Stock, som bliver gode kammerater, da Stock skal tage fotos af Dean. Det vides endnu ikke, om filmen får premiere i Danmark.

Newspaq