Hundredetusinder er blevet evakueret, og ifølge Xinhua er der udstedt en såkaldt rød alarm, som er det højeste niveau i det kinesiske alarmberedskab.
AFP beretter, at flere end 1.200 huse er styrtet sammen alene i byen Wenzhou.
Orkanen bringer ud over ekstreme vindstød også høje bølger og store mængder regn med sig. Ifølge AFP blev der i dele af Zhejiang målt 29 centimeter nedbør i løbet af 17 timer fra søndag til mandag.
Ifølge Kinas meteorologiske center er det usædvanligt, at en orkan rammer regionen på denne tid af året.
BNB