Tyr fik sofa på ryggen

Tyren på Vesterbro i Aalborg fik vist lidt for meget inden for vesten natten til tirsdag. Den tog en sofa med hjem. Sådan skriver Nordjyllands Politi på Twitter.

Og den er ganske rigtig. Tyren har nemlig fået en sofa på ryggen, viser et billede, som politiet har offentliggjort.

Tyren er Aalborgs kendte vartegn - Cimrertyren. Det er en gruppe ukendte gerningsmænd, der har været på spil.

Nordjyllands Politi blev først gjort opmærksom på den aparte placerede sofa i går klokken 7.45. Siden har Beredskabscenter Aalborg lettet tyren for sin byrde.

- Det må have været et stort arbejde at få den derop. Og specielt hvis man har været i Jomfru Ane Gade inden, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, til TV2 Nord.

 

Dagens Gossip