Da den slagne tyske hær forlod Danmark i maj 1945 efter de allieredes befrielse af Europa, efterlod den en gæld, som i nutidskroner løber op i over 200 milliarder kroner.
I alt 11,6 milliarder datidskroner skulle tyskerne betale - dels for de landbrugsvarer, de hev ud af Danmark under besættelsen, dels for de fæstningsanlæg og anden infrastruktur, de fik opført i Danmark.
Men på befrielsesdagen 70 år efter Nazitysklands sammenbrud har vores nabo kun betalt Danmark en mindre del af den krigsskadeserstatning, Tyskland blev pålagt af sejrherrerne i 1946.
Gælden bestod især i træk på den såkaldte værnemagtskonto i Nationalbanken, forklarer Steen Andersen, lektor i historie ved CBS i København. Denne konto betalte de danske firmaer, som profiterede på arbejde for nazisterne.
Ud over værnemagtskontoen havde Tyskland en clearingkonto, hvor Danmarks import af tyske industriprodukter blev modregnet i Tysklands import af danske landbrugsvarer. Den var efter krigen i tysk disfavør med 2,9 milliarder kroner.
På en konference i London i 1953 gik Danmark og andre lande ind på at eftergive halvdelen af Tysklands restgæld, så den endte på 5,7 milliarder. Det svarede i 2007 til 102 milliarder kroner.
I 2006 gennemgik Udenrigsministeriet sine arkiver om sagen, så udenrigsminister Per Stig Møller (K) kunne besvare et spørgsmål fra Folketinget.
Det fremgår, at statsminister Anker Jørgensen i 1977 tilkendegav, at regeringen ikke ville forsøge at inddrive den gæld, der blev eftergivet i 1953 - ikke mindst i lyset af den lille andel, der tilkom Danmark.
- Det er en død sag. Ingen ansvarlige politikere vil rejse det spørgsmål og sige, at tyskerne skylder os penge. Det dansk-tyske forhold er stabilt og blev det især i 1955 med Bonn-København-aftalen, hvor man anerkendte hinandens grænser og mindretal. Det ville være politisk idiotisk at bringe den stabilitet i spil, siger Steen Andersen.
Joachim Lund, der er historielektor på CBS i København, er enig. Tyskland ikke Danmark en krone. Vi og resten af Europa har nydt godt af Tysklands økonomiske genrejsning. Derfor var gældsnedskrivningen i 1953 rimelig, anfører han.
/ritzau/
