Her gik den 22-årige dansker rundt på banen ved Moskva i 67 slag, hvilket er fem under par.
Danskerens runde betyder, at han nu ligger delt nummer seks i samlet syv slag under banens par.
Joachim B. Hansen, eller 'JB Hansen', som han helst selv vil omtales, sprang med sin flotte runde på turneringens tredjedag hele 13 pladser frem i den samlede stilling.
Det giver ham et godt udgangspunkt før søndagens sidste spilledag i Rusland.
Den førende spiller ved Russian Open er nordirske Michael Hoey, der ligger suverænt i front med samlet 14 slag under banens par.
Turneringens øvrige to danskere ligger et stykke under JB Hansen før sidstedagen i Europa Tour-turneringen.
Her ligger Søren Hansen på en delt 25. plads i samlet to under banens par, mens Andreas Hartø er delt nummer 45 i et slag over par.