US Open-mester misser Australian Open

Skrevet af admin

10/01/2015

Dagens topnyheder

Han vandt den seneste grand slam-turnering, men kommer med garanti ikke til at vinde to i træk.

For den kroatiske tennisstjerne Marin Cilic har meldt afbud til Australian Open i Melbourne på grund af en skulderskade. Turneringen begynder 19. januar.

- Jeg er virkelig skuffet over at meddele, at jeg er blevet tvunget til at trække mig fra Australian Open.

- Min højre skulder, som nu har hæmmet mig i et stykke tid, og som tvang til at melde afbud til turneringen i Brisbane, bliver bedre dag for dag, men jeg føler mig ikke fit nok i forhold til at kunne konkurrere på højeste niveau, skriver 26-årige Cilic på Facebook.

/ritzau/