Sydøstjyllands Politi stoppede i går ved 18.30-tiden rutinemæssigt en bil på den østjyske motorvej, E45 ved Vejle.
En 24-årig litauer førte bilen. Og et nærmere tjek af bilen, en VW Touran, afslørede et stort parti tyvekoster.
Manden blev anholdt og fremstilles senere i dag i grundlovsforhør, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Kent Midtgaard Hansen, til dagens.dk.
Politiet er i gang med at finde ud af, hvor tyvekosterne stammer fra. Nogle af dem stammer fra indbrud i Nordjylland, fastslår vagtchefen.