Først den gode nyhed i den nye årsrapport om dødsstraf fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International:
»Tallene fra 2012 om brugen af dødsstraf bekræfter den overordnede globale tendens mod en afskaffelse: kun ét ud af ti lande eksekverede dødsdomme.«
Det er selvfølgelig en ringe trøst for de tre japanske fanger, der sidste år mistede livet i galgen, og alle dem, der blev halshugget i Saudi-Arabien, der sammen med Iran og Irak tegner sig for ikke færre end tre fjerdedele af alle bekræftede henrettelser i 2012. Det samlede antal – altså bekræftede <saxo:ch value="226 128 147"/> henrettelser var ifølge Amnesty International 682 – stort set det samme antal som året før, hvor der var 680 henrettelser – også i 21 forskellige lande.
Den absolutte topscorer er dog regimet i Kina – igen, igen, igen.
»Kina henrettede endnu en gang flere mennesker end resten af verden tilsammen, men på grund af det hemmelighedskræmmeri, der omgærder brugen af dødsstraf i landet, har det ikke været muligt at nå frem til det nøjagtige billede af virkeligheden dér,« hedder det i årsrapporten.
»Påstande fra embedsmænd fra Folkets Øverste Domstol om, at det samlede antal henrettelser er blevet mere end halveret siden domstolen i 2007 genoptog revurderingen af dødsdomme, er stadig ikke blevet bekræftet,« fastslår Amnesty International.
Fra USA er budskabet set med dødsstrafmodstandernes briller blandet: På den ene side blev der i 2012 henrettet lige så mange som i 2011 – nemlig 43. På den anden side var det sidste år kun ni stater, der eksekverede dødsdomme mod 13 i 2011.
Samtidig var det samlede antal afsagte dødsdomme – 77 <saxo:ch value="226 128 147"/> det næstlaveste, siden USAs højesteret i 1976 godkendte en revision af lovene om dødsstraf. Endelig er 17 delstater, senest Connecticut, nu holdt op med at straffe borgerne ved at tage deres liv.
I verdens såkaldt største demokrati, Indien, gik magthaverne op imod tendensen mod et globalt brud med dødsstraffen. Den 21. november henrettede inderne den pakistanske terrorist, der var dømt til døden for sin involvering i angrebet i Mumbai tilbage i 2008. Det var den første henrettelse i Indien siden 2004, og ifølge Amnesty International blev henrettelsen tilmed udført i strid med internationale standarder: Henrettelsen blev nemlig først offentliggjort, efter at den havde fundet sted, og den indiske indenrigsminister fastslog efterfølgende, at det var helt bevidst – for at undgå indblanding fra menneskerettighedsaktivister.
Mindst 78 nye dødsdomme blev afsagt i 2012, og der sidder nu mindst 400 fanger på de indiske dødsgange.
I nabolandet Pakistan genoptog man også henrettelserne efter en pause på fire år. En soldat måtte lade livet for at have dræbt en overordnet officer og to andre personer. Regeringsembedsmænd har understreget over for Amnesty International, at der var tale om en militær sag, og den ikke er udtryk for et brud på pakistansk politik.
Det kan de flere end 8.300 fanger på dødsgangene så glæde sig over, mens det bekymrer Amnesty International, at Indien og Pakistan ligesom to andre lande, nemlig Japan og Gambia, i det hele taget er begyndt at føre dødsdommene ud i livet igen.
På nogenlunde de samme breddegrader er der også igen skruet op for henrettelserne i Afghanistan. 30 dødsdomme blev sidste år forelagt præsident Hamid Karzai til godkendelse, og 14 blev eksekveret i sager, der omfatter mord, voldtægt, kidnapning og landsforræderi. I de første år efter Taleban-regimets fald afholdt det nye af Vesten indsatte styre sig ellers fra at benytte den ultimative straf.
Til gengæld ligner det en øjenåbner, at styret i Rusland, der jo netop i disse år kritiseres for alskens overgreb, opretholder sit moratorium. Det blev indført tilbage i 1996, og siden har russerne ikke eksekveret dødsdomme.
