Vestas straffet på børsen for vage 2015-udmeldinger

På trods af et glimrende netop offentliggjort 2014-regnskab var der hug til Vestas-aktien fra morgenstunden.

Aktien åbnede i kurs 286, men var efter en times handel røget ned i 269, svarende til et fald på seks procent.

For godt nok var der formentlig tilfredshed blandt investorerne med, at vindmølleproducenten for første gang siden 2002 betaler udbytte til sine aktionærer.

Men ledelsens forventer en omsætning og en bruttomargin for 2015, som ligger en smule under sidste års facit, og det har formentlig trukket i den anden retning.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så vidste vi godt, at der ville komme en minimumprognose, men at den skal helt ned på 6,5 milliarder i omsætning, det, synes jeg, alligevel er overraskende, siger Sydbanks aktieanalytiker Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Han forventer dog, at prognosen vil blive opjusteret i løbet af året, og det udelukker koncernchef Anders Runevad da heller ikke.

- Der er altid en mulighed for at gøre det bedre end minimum, og det her er som nævnt minimumforventninger, siger han til Ritzau Finans.

Et estimat indsamlet blandt en række analytikere af SME Direkt for Ritzau Finans forventer en omsætning for 2015 på 7,3 milliarder euro.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip