Vi har Europas højeste priser

Danske forbrugere skal grave dybere i pengepungen end forbrugerne i EU's 26 andre medlemslande, når de køber ind. Det er en fattig trøst, at danskerne får baghjul af både nordmænd og schweizerne, som bor i EFTA-lande udenfor unionen.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Danske forbrugerpriser ligger 44 procent over EU's gennemsnit. I Schweiz er priserne 60 procent over gennemsnittet, mens Norge tager andenpladsen med 56 procent.

Skandinaviske lande holder ikke igen på priserne. Sverige og Finland følger efter Danmark i EU med et prisniveau godt 25 procent over EU-gennemsnittet.

Priser påvirkes af dyrere valuta, så prisniveauet i Schweiz, Sverige og Norge er ramt af højere valuta overfor euro.

Danmark topper også i EU med dyrest mad og drikkevarer uden alkohol. Her ligger danske priser 43 procent over EU's gennemsnit. Norge og Schweiz ligger henholdsvis 80 procent og 53 procent over gennemsnittet og slår Danmark.

Her ligger vore nabolande Sverige og Tyskland lidt lavere - 21 procent og 6 procent over EU's gennemsnit.

Danmark fører også i EU, når det gælder det generelle prisniveau. Tallet omfatter bruttonationalproduktet med offentligt forbrug og investeringer. Her ligger Danmark 37 procent over EU's gennemsnit, mens Schweiz og Norge fører med 50 procent over snittet.

EU's billigste lande er Bulgarien, Polen, Rumænien, Ungarn, Litauen, Slovakiet, Letland og Tjekkiet. Bulgariens prisniveau ligger 55 procent under EU's gennemsnit.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip