Det gør vi angiveligt meget. For 8 ud af 10 danskere svarer nemlig i en ny undersøgelse, at de lyver for deres venners skyld.
Undersøgelsen er foretaget af Carlsberg, der har spurgt 10.000 mænd og kvinder om deres holdning til venskab, og om vi vil gå planken ud for vores venner.
LÆS OGSÅ: Mand tapet uhjælpeligt fast til væggen på Hovedbanegården - her er årsagen
Spørgsmålene pryder i den kommende tid Carlsbergs øldåser, mens man i Zulu BFF hver mandag kan se eksempler på, hvor meget vi egentlig lyver.
Og her bliver der ikke lagt fingre imellem. I programmet kan man således møde Nicklas, der har hjulpet sin kærestes onkel David med at lave en video til onkelens vens begravelse. Men var det nu det rigtige USB-stik, onkelen fik med hjem? Eller var det stikket med alle Nicklas’ frække optagelser af sig selv og forskellige kvinder, han har sex med? Det skal undersøges nu, men da Nicklas er i Aarhus, og begravelsen finder sted samme dag i København, må vennerne træde til. Nicklas’ kæreste er med på historien, og gør jagten på USB-stikket endnu mere intens for de stakkels venner.