Vild med Dans-panik: Claudia og Johannes har planen klar efter chokerende omdans

Der var masser af point fra Vild med dans-dommerne, da skuespilleren Johannes Nymark og danserinden Claudia Rex fredag aften viste deres talenter i wienervals og argentinsk tango. Men alligevel røg parret i omdans.

- Så har vi også prøvet det. Jeg fik godt nok lige varmen, siger Johannes Nymark og smiler lettet. Omdansens ofre blev nemlig skuespillerinden Ditte Ylva og hendes partner, Morten Kjeldgaard.

- Ja, det har været den fulde Vild med dans-oplevelse, medgiver Claudia Rex, der altså kan kalde sig semifinaleklar sammen med den tidligere sundhedsminister Astrid Krag og partneren Thomas Evers Poulsen samt vejrpigen Sara Maria Franch-Mærkedahl og hendes partner, Silas Holst.

Mens dommerne sagtens kan se skuespillerens talenter, halter det altså med seernes stemmer. Hvorfor det forholder sig sådan, har Johannes Nymark sin egen teori om.

- Silas (Holst, red.) og Sara Maria (Franch-Mærkedahl, red.) gjorde det sindssygt godt, og Astrid (Krag, red.) har gennemgået en virkelig flot transformation, og så fanger vi måske ikke helt øjet i det flotte felt, siger han.

Men nu, hvor finalen er snublende tæt på, har Johannes Nymark tænkt sig at tage kampen op.

- Jeg har det virkelig sådan nu, at jeg bare vil gå hele vejen. Jeg er klar til at gå i øvelokalet med det samme og give den alt, hvad jeg har, siger han.

- Ja, vi må simpelthen træne dobbelt, siger Claudia Rex.

Semifinalen bliver sendt på TV2 fredag aften klokken 20.00.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip