Vilks: Hvem skulle ellers være mål for skyderiet?

Muhammed-tegneren Lars Vilks formoder selv, at han var mål for lørdagens skudangreb i København.

Det fortæller han til nyhedsbureauet AP ifølge Washington Post.

- Hvilket andet motiv kunne der være, lyder det retoriske spørgsmål fra Vilks til nyhedsbureauet.

Tegneren deltog i det arrangement om blasfemi og ytringsfrihed på kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, som lørdag eftermiddag blev angrebet med skud, fra hvad politiet lige nu formoder er en egenhændig gerningsmand.

En 40-årig mandlig deltager blev dræbt, mens to PET-vagter og en betjent fra Københavns Politi blev såret af skud.

Vilks har tidligere været genstand for trusler og mål for urealiserede terrorangreb, ligesom han selv er blevet overfaldet, og hans hjem er blevet udsat for et brandattentat.

Tegneren er kommet i søgelyset hos ekstremistisk islamister, efter han i 2007 offentliggjorde en tegning, der viste profeten Muhammed som hund.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip