Wammen vil have mere demokrati for bistandskronerne

12/04/2013 17:40

BNB

Nyheder
»Vores strategi vil betyde et mere præcist fokus på, hvordan man får mest ud af de danske bistandskroner. Vi vil gerne hjælpe de lande, der har brug for det, på bedst mulig vis og dermed fremme demokrati og menneskerettigheder, og selv om vi har haft en fin indsats indtil nu, så kan vi gøre det bedre. Derfor fokuserer vi på færre lande, som så til gengæld vil få større opbakning. Det er den måde, vi får den største effekt af de danske bistandskroner,« siger Nicolai Wammen til Berlingske Nyhedsbureau. Fokus er helt konkret rettet på det vestlige Balkan, herunder Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo samt på landene mod øst, Ukraine, Hviderusland, Moldova og Armenien. Det betyder, at man vil reducere engagementet i lande som Tyrkiet og Balkan-lande som Kroatien og Montenegro, men Nicolai Wammen understreger, at strategien fortsat vil bidrage til at understøtte arbejdet med at fremme reformer og skubbe på for at nedbryde politiske barrierer for øvrige Balkan-landes tilnærmelse til EU, ligesom man også vil have øjne på Tyrkiet. »Vi vil fortsat have et engagement i de lande, men vi må også konstatere, at der er større behov for vores bistandskroner i andre lande på nuværende tidspunkt,« siger ministeren og kalder den nye strategi for et godt eksempel på det gode samspil mellem politik og udviklingsbistand.

Mest læste i dag

»Vores strategi vil betyde et mere præcist fokus på, hvordan man får mest ud af de danske bistandskroner. Vi vil gerne hjælpe de lande, der har brug for det, på bedst mulig vis og dermed fremme demokrati og menneskerettigheder, og selv om vi har haft en fin indsats indtil nu, så kan vi gøre det bedre. Derfor fokuserer vi på færre lande, som så til gengæld vil få større opbakning. Det er den måde, vi får den største effekt af de danske bistandskroner,« siger Nicolai Wammen til Berlingske Nyhedsbureau.

Fokus er helt konkret rettet på det vestlige Balkan, herunder Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo samt på landene mod øst, Ukraine, Hviderusland, Moldova og Armenien.

Det betyder, at man vil reducere engagementet i lande som Tyrkiet og Balkan-lande som Kroatien og Montenegro, men Nicolai Wammen understreger, at strategien fortsat vil bidrage til at understøtte arbejdet med at fremme reformer og skubbe på for at nedbryde politiske barrierer for øvrige Balkan-landes tilnærmelse til EU, ligesom man også vil have øjne på Tyrkiet.

»Vi vil fortsat have et engagement i de lande, men vi må også konstatere, at der er større behov for vores bistandskroner i andre lande på nuværende tidspunkt,« siger ministeren og kalder den nye strategi for et godt eksempel på det gode samspil mellem politik og udviklingsbistand.