Wilbek-kritiker stopper

16/04/2013 02:50

BNB

Nyheder

Mest læste i dag

Som landstræner var han med til at uddele seriøse bøllebank til Danmarks landshold i håndbold, inden han rettede spydige bemærkninger mod Ulrik Wilbek.

Nu stopper han som landstræner for Spaniens herrehold i håndbold. Det er nemlig Valero Rivera, der er tale om. Ifølge spanske medier er han nu i spil til posten som landstræner i Qatar.

- Jeg er meget skuffet over, at Ulrik Wilbek ikke er her. Det her er uværdigt for den såkaldte bedste træner i verden, lød det kort efter VM-finalen, som Danmark altså tabte 35-19, og hvor Ulrik Wilbek udeblev fra det efterfølgende pressemøde.

Den 60-årige spanier har tidligere trænet FC Barcelona, som han har vundet Champions League med seks gange.

Qatar skal om to år være værter for VM i håndbold, og har derfor oprustet kraftigt på håndboldfronten. Tidligere har de tilbudt den danske landsholdsspiller Nikolaj Markussen en lukrativ kontrakt mod at han ville spille for Qatar. Markussen takkede nej til tilbuddet.