Wozniacki: Jeg ved jeg er god

27/05/2013 20:20

BNB

Nyheder

Mest læste i dag

Caroline Wozniacki vandt klart i første runde af French Open, da  hun med sejrscifrene 6-3, 6.2 slog englænderen Laura Robson ud af turneringen.

Den tidligere verdensetter var godt tilfreds med sejren, som faldt på et tørt sted efter fem nederlag på stribe.

- Tak til alle for deres støtte. Det var en svær modstander i første runde. Jeg er glad for at være gået videre, skrev Caroline Wozniacki efter kampen på Twitter.

- Det betyder ikke så meget nu, om jeg har fået mange kampe før en turnering. Jeg stoler på mit spil, og jeg ved, at jeg er god, sagde den 22-årige dansker ifølge TV2/Sporten.

- Det var vigtigt ikke at lade hende komme ind i kampen, og det var vigtigt, at hun kom ud og løbe. Det var vigtigt at få hende bragt i ubalance, så kan man lukke kampen, tilføjede Caroline Wozniacki, der havde forberedt sig ved at spille mod venstrehåndede spillere ligesom Robson, for et spil som tennis ændrer karakter, når modstanderen spiller med den modsatte hånd.

- Især omkring returneringerne, for de kommer den anden vej, så det skal man være klar på, sagde Caroline Wozniacki.

I næste runde venter serberen Bojana Jovanovic