Tjekliste: Så meget kan din kæreste lære af Mr. Grey

Billede

Hvis du har læst Fifty Shades of Grey-trilogien, eller set filmene, er du som kvinde formentlig enig i, at Christian Grey er attraktiv.

Ikke kun fordi han er millionær og har vaskebræt. Han besidder nemlig også nogle kvaliteter, de fleste kvinder finder fascinerende, og vil ønske, at deres egen kæreste kendte mere til.

Derfor har vi i samarbejde med stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, lavet en liste over fem ting, din kæreste kan lære af Mr. Grey. 

Vis denne artikel til din kæreste.

1. Opmærksomheden er det rette sted

Christian Grey fokuserer udelukkende på Anastasia.

Han giver hende sin fuldbårne opmærksomhed, og lader ikke øjnene falde på andre kvinder, eller andre ting, for den sags skyld.

Din kvinde vil uden tvivl sætte pris på, at du gør det samme for hende.

Fjern distraktioner som mobiltelefonen, når du tilbringer tid med hende, og vis hende, hvor meget du begærer hende. 

2. Beslutsomhed

Christian Grey er beslutsom, ambitiøs og ved, hvad han vil i livet. Kvaliteter, de fleste kvinder finder attraktive. Desuden er han også meget beslutsom, når det kommer til kvinden i sit liv. Han vil have Anastasia.

Din kæreste vil elske at se dig være passioneret omkring noget. Du skal ikke være bange for at være frembrusende og tage kontrol.

Kommunikér aktivt med din kæreste, hvad hun kan gøre for at gøre dig endnu lykkeligere, og bestræb dig på at gøre det samme for hende.

3. Det er okay at være sårbar

Nogle er i troen om, at det ikke er mandigt for mænd at vise følelser. Men at kunne tale om sine følelser, og vise sårbarhed, er kvaliteter kvinder værdsætter.

Del dine inderste tanker og hemmeligheder med din kæreste. Hun vil uden tvivl sætte pris på, at hun betyder så meget for dig, at du åbner dig op for hende.

4. Komplimenterne falder på stribe

Christian Grey er hård og blød, aggressiv og sød.

Han er god til at vise omsorg over for Anastasia. Han holder om hende, forguder hende og kysser hende på panden. 

Men faktisk viser han også omsorg og kærlighed på en anden måde. Nemlig via det verbale. Han er god til at udtrykke sig med ord, og er ikke bange for at bruge komplimenter på dagligt plan. 

Og hvilken kvinde vil ikke gerne gøre dagligt, at hun ser godt ud og er begæret?

5. Meget mere passioneret sex

Christian Grey er rolig og kontrolleret, men har et sexliv, der er usædvanligt. Han introducerer Anastasia for en spændende, erotisk verden med kinky sex og bondage.

Dyk ind i din egen erotiske verden og udforsk, hvad der helt præcist tænder dig i soveværelset. Og herefter, skal du ikke være bange for at introducere din kæreste for det. Der er nemlig en grund til, at så mange kvinder har valfartet til biograferne for at få en bid af det udforskende univers. 

Stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, forklarer her, hvordan introduktionen kan finde sted: 

”Fantasier og leg er vigtigt i et forhold. Men selve kommunikationen omkring det, er også super vigtigt. Og her kan man introducere lysten til at eksperimentere ved at præsentere sexlegetøj, som netop understøtter disse ønsker. Det kan være alt fra et blindfold og en blid ”Feather Tickler” til en starterpakke, som sætter skub i drømmene om blid BDSM. Snak om det, og hvordan I sætter gang i legen ved at bruge det rigtige sexlegetøj” forklarer hun.

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip