5 ting du ALDRIG må bruge som glidecreme

Det er virkelig, virkelig fristende at gribe ud efter det første og bedste, når det går hedt for sig på lagnerne.

Men vidste du, at du kan forårsage alvorlig ravage forneden, hvis du smører babyolie eller vaseline mellem benene, når du har sex med din partner eller dig selv? 

Her får du, i samarbejde med Sinful.dk, svaret på, hvad der er TOTALT forbudt og KÆMPE no-go at bruge som glidemiddel til hanky panky.    

Spyt

I er alligevel i fuld gang med at slikke, sutte og udveksle mundvand, og spyt jo dejligt vådt og harmløst. Bare lige en liiiiille klat mellem hendes ben, så kører det…  Nej, kammerat. Det er ganske enkelt spild af tid (og savl). Spyt er slet, slet ikke tilstrækkeligt at bruge som glidecreme. For det første, så har det ikke glideevne længe nok, og for det andet, så viser forskning offentliggjort i Women’s Health, at det kan føre til infektioner i underlivet og endda øge risikoen for overførslen af kønssygdomme. Det er faktisk også derfor, at I ALTID bør anvende kondomer eller slikkelapper, når I har oralsex. 

Vaseline

“Øjeblik, jeg har vist lidt vaseline i håndtasken”. Niksen biksen, frøken. Vaseline er KÆMPE no-go medmindre du gerne vil have bakteriel vaginose (betændelse i skeden red.). Og det er HELT forbudt at bruge til analsex, for det opløser latexen i kondomer. Don’t go there. Hav altid en vandbaseret glidecreme liggende i natskuffen. Den kan bruges til al slags sex - også det, der involverer kondomer og legetøj. 

Babyolie

“Skaaaaaaaat, henter du ikke lige babyolien? Den står på puslebordet”. Time out, venner. Uanset hvor uparfumeret og økologisk juniors babyolie er, så viser undersøgelser, at det er den stensikre vej til svamp i undervognen, hvis det bliver brugt indvendigt. Og ligesom vaseline, så ødelægger det også kondomer. Få fingrene væk fra sønnikes skønhedsprodukter, og anvend eventuelt en massageolie, som er mærket kondomsikker og godkendt til indvortes brug. Intim massageolie tager sig også yderst godt (og uskyldigt) ud på badeværelseshylden.   

Lotion

Det går som smurt, når du giver dig selv et håndjob, så lidt lotion i de nedre regioner kan vel aldrig skade? Jo det kan, kammerat. Lotioner og cremer kan indeholde parfume og tilsætningsstoffer, som kan få dig til svulme op, forårsage rødme og irritation eller sågar udløse voldsomme, allergiske reaktioner. Brug i stedet en glidecreme med ekstra høj glideevne, som er velegnet til onani. 

Kokosolie

“Vi bruger bare kokosolien - det skulle være så skidesundt”. Ja og nej. Kokosolie indeholder ingen tilsætningsstoffer, så der er I home safe. Men ALLE oliebaserede smørelser (også olivenolie og andre madoiler!), der ikke er specialudviklede, ødelægger og opløser kondomer. Så medmindre I er faste (og monogame) partnere, så er det en virkelig dårlig idé at ty til alternative glidemidler fra køkkenskabet. Kokos- og olivenolie kan gå an en enkelt gang eller to hvis behovet er akut, men I løber stadig risikoen for svamp, infektion og allergiske reaktioner. Sagt på en anden måde: Vil I have blødere, bedre, sundere og mere sikker og gnidningsfri sex, bør I altid købe jeres glidecreme på en sex shop, der forhandler gennemtestede og godkendte smøremidler.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip