7 fascinerende fetisher, du ikke anede eksisterede

Her får du, i samarbejde med Sinful.dk, en liste over de lidt mere fascinerende og løjerlige seksuelle tilbøjeligheder, du ikke var klar over fandtes.

Du har med garanti hørt om voksenbabyer, fodfetisher og bondage, men vidste du, at der findes mennesker, som bliver seksuelt ophidset af eksempelvis balloner, bygninger og tegneserier?

Bygninger

Der findes flere eksempler på mennesker, som er blevet seksuelt tiltrukket - og endda forelsket - i bygninger og genstande. På latin hedder sådan en tilbøjelighed objectum sexualis, bedst oversat til dansk som objektofili.

I 2010 giftede koreaneren Lee Jin-gyu sig med sin højtelskede pude, og i 2007 blev amerikanske Erika LaBrie under en ceremoni i Paris viet med Eiffeltårnet. Erika Labrie (nu Erika Eiffel) havde, indtil hun forelskede sig i Eiffeltårnet, næret stærke følelser for Berlinmuren, ligesom hun hævder at have haft et seksuelt forhold til et stakit, som hun opbevarer i sit soveværelse. 

Tis

Har du set det afsnit af Sex and the City, hvor Carries politiker-kæreste spørger, om hun vil tisse på ham, mens de har sex? Det er urofili. Urinsex, eller ‘golden showers’, som det også kaldes, rummer som regel et element af erotisk dominans, fordi den, der bliver tisset på, ofte er underkastet ham eller hende, som tisser. 

Balloner

I den amerikanske dokumentarserie My Strange Addiction kan du møde 62-årige Julius, der tænder på balloner. Han og hans hustru deler således soveværelse med over 50.000 (!) af slagsen. 

Modermælk

Laktofili er en afart af autonepiofili, også kaldet infantilisme, hvor man bliver seksuelt ophidset af at opføre og klæde sig som en baby. Folk med laktofili tænder kort fortalt på modermælk - og især på at blive ammet. Ligesom det er tilfældet med autonepiofili, så bliver folk med laktofili opstemte af at indgå i rollelege, hvor de bliver madet, går med ble og er underkastet en mere eller mindre dominerende moderfigur.

Hvis du er nysgerrig efter, om du selv er laktofil, eller bare gerne vil vide, hvordan modermælk smager, så kan du altid tage et smut til isbutikken The Icecreamists i London, som har kreeret isen Baby Gaga, der er baseret på modermælk og kommer i smagsvarianterne vanilje og citron.

Du kan også flyve til USA og opsøge kunstneren Miriam Simun, som har udviklet tre forskellige slags ost af modermælk og udstillet dem på et galleri i New York.

Kannibalisme

Folk, som tænder seksuelt på kannibalisme, også kaldet 'kærlighedskannibalisme', har erotiske fantasier om at æde eller blive ædt af andre. I 2001 puttede tyske Armin Meiwes en annonce på nettet, hvor han søgte et frivilligt offer ‘til middag’.

Meiwes skulle ikke vente længe for at få sit ønske opfyldt. Få måneder efter at have postet annoncen, blev han nemlig kontaktet af Bernd Brandes, der helt og aldeles frivilligt tilbød at lægge krop til.

De to mødtes kort tid efter på en øde gård, hvor Meiwes gav Brandes 20 sovepiller og en halv flaske snaps, inden han skar sit offers penis af og åd den sammen med ham. Meiwes slog derefter Brandes ihjel med knivstik, parterede ham og smed kødet i fryseren. Han endte med at blive idømt 8½ års fængsel.

Tegneserier

Er du mere end almindeligt glad for Marvel-universet? Så har du måske en lille toonofil gemt indeni. Folk med toonofili tænder nemlig på fiktive figurer, som de har set i tegneserier og på tegnefilm.

Hvis du er gammel nok, har du måske savlet over et af animationsverdenens mest velkendte sexsymboler, Roger Rabbits veldrejede hustru Jessica Rabbit, der optræder som natklubsangerinde i filmen Who Framed Roger Rabbit fra 1988. Men altså, Black Panther og Emma Frost er nu heller ikke sådan at kimse ad.   

Insekter

Hvis du er bange for hvepse og edderkopper, så har du med garanti ikke formikofili. Personer med formikofili får nemlig erotisk nydelse ud af at have insekter som myrer, snegle, kakerlakker og andet kryb kravlende på... kønsdelene. Og ja, jo mere de kribler, krabler, stikker og bider (!) desto bedre.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip