Sex er dejligt og sundt for vores parforhold. Men selvom selve akten er en nydelse i sig selv, så skal man aldrig undervurdere forventningens glæde.
Women's Health Magazine har samlet en række frække tips, som du kan bruge, hvis du vil have din partner til at sukke efter dig.
1. Send en lummer sms.
Skriv en fræk besked til din partner, når det nærmer sig fyraften. Lad ham vide, hvad du vil gøre ved ham, når han ser dig igen. Han vil få travlt med at få sendt de sidste mails afsted og komme direkte hjem fra arbejde.
2. Klæd dig frækt på.
Tag et par frække netstrømper på under dit hverdagstøj og lad ham få et glimt af dine stænger. Lad være med at tage dine underbukser på og lad ham mærke, at du er bundløs. Eller sov helt nøgne sammen. Det vil få ham til at længes efter mere.
3. Giv ham en sensuel massage.
Intet er så pirrende som intens berøring fra en person, som du er tiltrukket af. Led hans tanker hen på sexakten ved at give ham en grundig intimmassage - gerne med en velduftende olie.
4. En direkte hentydning.
Drop de diskrete hints og efterlad din yndlingsvibrator på hans hovedpude. Læg et par brugte trusser i hans computertaske. Eller hvisk i hans øre, hvad du gerne vil have, at han skal gøre ved dig.
5. Kys ham længere nede.
Fyr op under jeres kys ved at rykke længere nedad på hans krop. Kys ham på halsen, på overkroppen og mellem benene, mens du stryger fingrene over hans lår. Det skal helt sikker nok få ham i den rette sex stemning.
6. Giv ham en forsmag.
Et lille forspil under dynen om morgenen inden arbejde, vil med garanti få ham til at længes efter dig hele dagen. Lov ham, at I fortsætter hvor I slap, når I er samlet i dobbeltsengen igen.
7. Send et letpåklædt billede.
Hvis du vil fyre lidt op under din partner på forhånd, kan du sende ham et billede, hvor du poserer i dit frækkeste undertøj. Men overvej lige, om du skal vælge at vise dit ansigt. Det er rart at have fuld kontrol over frække billeder, hvor du kan genkendes.