7 tips til at score en kollega

Foto: Shutterstock

Hvis du forsøger at flirte med ham den søde fra regnskab eller hendes den nye flotte, der sidder etagen over dig, så får du her et par gode råd.

Der opstår ofte sød musik mellem mennekser på arbejdspladser landet over, og således er rigtig mange par da også startet som kolleger, der ved at have et godt øje til hinanden er endt som kærester eller ægtefælder.

Om de kollegiale amoriner har fået frit spil i kantinen eller via lange blikke over computerskærmen er nok forskelligt fra arbejdesplads til arbejdsplads, men går du og har et godt øje til en sød kollega, så læs med her.

Sådan scorer du din kollega

Vi giver dig nemlig syv scoretricks - inspireret af Viralthread.com - til hvad du skal gøre, hvis du vil score en af dine kolleger.

1. Flirt online: Mange virksomheder har et internet besked-system, hvilket betyder, at din udkårnes opmærksomhed kun er et par klik væk. På den måde kan I 'snakke' uskyldigt sammen og holde en dialog kørende en hel dag, uden det er en egentlig samtale ansigt til ansigt. Det betyder også, at du i små korte beskeder kan vise, hvor sjov og charmerende du er. Husk dog ikke at oversvømme din flirt med beskeder.

Foto: Shutterstock

2. Sig altid ja til fredags-øl: Hvis der opstår et socialt arrangement på din arbejdsplads, og du finder ud af, at din søde kollega deltager, så er det med at slå til. Er der f.eks. en fredagsbar, så er det et oplagt sted at få snakket om andet end arbejde. Det er muligt, at I også får vekslet ord til dagligt i kantinen, men i jeres fritid – og under indtagelse af alkohol – er alting noget mere afslappet, ligesom det straks er mere acceptabelt af flirte.

3. Gå stille frem: Det duer ikke, at du vold-bager på din kollega, som du vil bage på en fremmed til en fest. For hvis hun ikke er interesseret, eller hvis du går for aggressivt frem, så risikerer du ikke kun at ødelægge dine chancer for en kontor-romance, men også at gøre arbejdsforholdet akavet fremover. 

4. Arbejd sent: Hvis du erfarer, at din firma-flamme en sen eftermiddag skal arbejde over, så er det en oplagt mulighed til selv at lægge et par ekstra timer i dit arbejde. For ikke nok med at I på den måde vil være i samme båd – I vil også få det meste af arbejdspladsen for jer selv, når jeres andre kolleger siger 'tak for i dag'.

Foto: Shutterstock

5. Gå ikke efter din chef: En vigtig regel – lige meget hvor sød, fræk eller charmerende din chef er, så er det altid et no-go at forsøge at score bossen. Konsekvenserne kan blive fatale for din fremtid på arbejdspladsen, så slå med det samme tanken ud af hovedet.

6.  Nok se, ikke røre: Det er muligt, at din nye kollega ikke er til at stå for, men husk at I arbejder sammen, og at det derfor ikke er i orden pludselig at begynde at massere vedkommendes skuldre på daglig basis eller insistere på knus, når I kommer og går. Derudover giver det sig selv, at 'kærligt mente' klap i numsen er helt uacceptable.

7. Gå ikke i julefrokost-fælden: De årlige julefrokoster på landets arbejdspladser er et eldorado af kyssen i krogene, utroskab, kollega-flirterier og narrestreger på kopimaskinen, og hvis du spiller dine kort rigtigt, så er det meget muligt her, du får mulighed for at komme helt tæt på dit arbejds-crush. Omvendt kan du også hurtigt komme galt afsted, hvis du falder i nogen af de klassiske julefrokost-fælder. Først og fremmest skal du holde igen med snapsen, for ellers forsvinder dine scoringschancen ligeså hurtigt som den varme leverpostej. Dernæst skal du heller ikke forsøge at score din flamme foran alle dine andre kollegaer – ellers går snakken lystigt på mandag.

Læs flere scoretricks her eller få inspiration i guiden til dårlige og gode scorereplikker her.

 

Dagens Gossip