Derfor skal du tage en quickie hver dag

Flakkende stearinlys, masseolie og romantisk forspil. Vi kan vist alle blive enige om, at en lang, intim tur i soveværelset er fantastisk.

Men hvad så, når hverdagen banker på? Jo, så er det tid til en quickie. For det kan faktisk være ligeså godt for både dit forhold og dit helbred som længerevarende sex. 

Det kommer der her 5 gode grunde til, som er udformet i samarbejde med Mathilde Mackowski, stifter af Sinful.dk

Så vis denne artikel til din kæreste – måske fører det til endnu flere quickies.

1. Drop forspillet og få god sex

Ja, den er god nok. Drop forspillet og få god sex. Selvom det er svært for en kvinde at få en orgasme uden forspil, og på de 5-10 minutter, som en quickie nogle gange tager, kan du stadig få en nydelsesfuld og sjov oplevelse.

For når du springer i med begge ben først, bringer det minder frem fra du og din kærestes hvedebrødsdage:

”Quickies minder jer om den type sex, I havde tidligere – hektisk, hurtig og passioneret – da I ikke kunne vente på at hoppe i seng med hinanden,” fortæller Nicci Talbot, en britisk journalist, hos YourTange.com.

2. Prøv grænser af

Quickiens spontanitet kan I den grad bringe jer tættere på hinanden. Især hvis I prøver jeres grænser af, og gør det et semi-offentligt sted. Hvad med i skoven på en gåtur? På et toilet i toget? Eller bare i køkkenet?

Netop fordi quickies er så korte, kan I have sex et nyt sted uden at blive opdaget. Sådan en oplevelse vil i den grad bringe jer tættere på hinanden.

3. Du kan være selvisk og rå

Når I kun har 5 minutter, kan det virkelig bringe jeres indre egoister frem. Men på den gode måde.

Quickies er nemlig den bedste måde at være rigtig rå og ærlig omkring dine seksuelle behov på. For manglen på tid gør, at du tager på den af hans kropsdele, du elsker mest. Eller fører hans hænder hen til de steder, der virkelig føles fantastisk.

Når grænserne forsvinder, lærer I meget om hinanden, hvilken igen styrker jeres forhold.

4. Jo mere sex – jo bedre helbred

Den hurtige sex er faktisk ikke kun godt for dit forhold. Det er også godt for dit helbred. 

Et studie, publiceret hos Huffingtonpost.com og udarbejdet af psykolog, David Weeks, der tidligere har været tilknyttet The Royal Edinburgh Hospital, viser nemlig, at regelmæssig sex kan få både kvinder og mænd til at se fem til syv år yngre ud. 

Det sker, fordi sex udløser væksthormoner, som får huden til at være mere elastisk.

Samtidig viser andre studier, at sex kan mindske risikoen for hjertestop. Så hvorfor holde dig selv tilbage?

5. Bange for ikke at blive våd nok? Tro om igen

Mænd bliver tændt hurtigere end kvinder. Sådan er det rent genetisk. Men heldigvis kan kvinder godt blive tændte, og dermed våde, på kortere tid end normalt. Her kræver det blot det helt rigtige hjælpemiddel.

Stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, forklarer: 

”Når I bliver grebet af momentet, og tager en quickie, er kvinden ofte ikke våd nok. Det er her, hvor en silikonebaseret glidecreme kommer ind i billedet. Det kan i den grad give jer en bedre sexoplevelse, og gøre det mere nydelsesfuld for både dig og din partner. Og det gælder især, hvis quickies skal være en hverdagsting.

 

 

Dagens Gossip