Ekspert fastslår: 4 grunde til at kvinder faker orgasmer

14/07/2020 11:45

Julie Møller

Sex og samliv
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er absolut ikke en sjældenhed, at kvinder faker orgasmer. Men hvorfor? Det svar får du her.

Mest læste i dag

Flertallet af kvinder har gjort det.

Det påstår sex-eksperten Emily Morse. Uanset om det er 40 procent eller 90 procent af alle kvinder, der har faket en orgasme, så skal det stoppes. Det siger sex-eksperten til Daily Star. For det gavner hverken partnere eller kvinden selv, at der bliver løjet om klimaks, fastslår hun.

Men hvorfor er det, at mange kvinder tyr til at lyve, når det handler om orgasmer? Hvorfor er det, at ærlighed pludselig bliver en mangelvare, når klokken er slået sexy-time?

Der er fire primære grunde

Der kan være mange årsager til, at kvinder lyver, men der er fire primære grunde, ifølge Emily Morse. 

  1. Kvinder vil gøre partneren glad.

  2. Der er en forventning om, at de skal komme.

  3. De gør det for at afslutte seancen hurtigere.

  4. De tror ikke på, at det kommer til at ske alligevel. 

Men det er noget af en glidebane at komme ud på. For er du først begyndt at fake, så vil det gøre, at din partner reelt ikke ved, hvad vedkommende skal gøre for at få dig til at komme. De lever i lykkelig uvidenhed, og det er ikke optimalt, forklarer Emily Morse.

For udover at snyde dig selv, så snyder du i høj grad også din partner.

“Hver gang vi faker, så snyder vi ikke kun os selv, men vi fratager også vores partner muligheden for at finde ud af, hvad der virkelig gør os glade og tilfredse,” siger Emliy Morse og tilføjer, at der er én måde at undgå fake orgasmer. Den hedder kommunikation, og det er grundstenen til et godt forhold, hvor det både spiller i og udenfor soveværelset.