Eksperter advarer: Husk at bruge mundbind når I dyrker sex

Skrevet af Jakob A. Overgaard

03/06/2020
Husk mundbind, når du skal have sex. Foto: Shutterstock
Husk mundbind, når du skal have sex. Foto: Shutterstock
Det er forskere fra Harvard University, der advarer om, at coronavirus spreder i soveværelset, hvis man ikke tager sine forbehold. Derfor anbefales alle at bruge mundbind, når der skal onsdagshygges.

Mest læste i dag

Nu har det meste af verdenen været i lockdown i flere uger. Langsomt er særligt Europa begyndt at åbne op igen, og det får særligt de datende unge mennesker ud af isolationen. Nu skal der leges underholdende lege i soveværelserne, men det er risikabelt i forhold til smittespredning, advarer forskere fra Harvad University.

Smitten spreder sig særligt ved kys og brusebad før og efter sex. Derfor tilrådes det, at begge parter bærer mundbind, hvis de vil sikre sig mest muligt mod coronasmitte.

Afholdenhed og onani smitter mindst

I den publicerede undersøgelse rangordnes forskellige seksuelle aktiviteter efter hvor smittefarlige de er. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at seksuel afholdenhed og onani er det mindst smittefarlige.

Herefter rangeres seksuelle aktiviteter med personer fra din egen hustand, mens sex med personer fra andre husstande rangeres som værende i den høje risikogruppe.

Derfor anbefales det, at man bærer mundbind, hvis man skal ud på en date og håber på lidt after-date hygge.

Virussen kan spores i sæden

Denne undersøgelse kommer efter flere undersøgelser har peget på, at coronavirussen kan findes i mænds sæd. Derfor er almindelig prævention også vigtig i bestræbelserne på at undgå smitte.

Tidligere har flere eksperter anbefalet, at man afholder sig fra sex i 30 dage efter man har været smittet. Men for nogen er dette ikke en mulighed, hvorfor man har et ansvar i forhold til at tage minimumsforbehold.

Det vides med sikkerhed, at smitte kan ske gennem kys og samleje, hvorfor det er vigtigt at beskytte sig, hvis man vil sikre sig mod coronavirus.