Højgravide Stine Kronborg chokerer: Smider tøjet i frækt stripshow

Det startede pænt, men endte frækt. Screenshot: YouTube.

Den 37-årige bodybuilder forstår at overraske publikum.

Hvem siger, at gravide ikke kan strippe? I hvert fald ikke Stine Kronborg, der forleden gav en smagsprøve på sine striptalenter foran et stort publikum. Og det var bestemt ikke kedeligt, selvom den kommende mor er gravid i 8. måned. 

Gæsterne til Audrey Castenadas live talkshow ‘Champagnesalonen’ blev præsenteret for fitness-strip ala Stine Kronborg, skriver Her og Nu. Den 37-årige kvinde med de mange talenter - blogger, bodybuilder, model, sanger, danser og koreograf - indtog pludselig scenen iført nedringet blazer og kort nederdel på frækkeste vis. 

Læs også

Gravid Stine Kronborg ville holde sit barns far hemmelig: Men nu er hun kommet til at afsløre, hvem han er

Til lyden af AC/DC smed den højgravide kvinde tøjet til publikums store måben og begejstring.

- Audrey havde spurgt om jeg ville vise nogle af mine poseringer fra fitness, men de er sgu lidt kedelige og svære at illustrere med 15 kilo ekstra på kroppen i forhold til normal "sceneform"… Så jeg spurgte, om jeg ikke skulle lave et show, hvor jeg blandede mine erfaringer. Det blev så til et improviseret burlesque-show blandet med muskler og gravide mave, forklarer Stine Kronborg til Her og Nu.

Den kommende mor, der er stolt af sin gravide krop, var ganske godt tilfreds med sin optræden. Det mindede hende om, hvor glad strip gør hende.

Læs også

Gravid Stine Kronborg efter afsløring: Folk vil have mit barn

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg savner mit stripper-liv HELT SINDSSYGT. Desværre er stripbranchen i Danmark ikke så glamourøs som i Australien, så jeg må skubbe til lidt grænser på andre måder, og dette show skubbede vist til publikums grænser, lyder det fra den gravide stripper.

Audrey Castenada havde inviteret blog-parret Anni Fønsby og Stine Kronborg i studiet. Den tidligere nøgenmodel og bordelmutter Anni Fønsbys entre var dog knap så opsigtsvækkende. 

Se Stine Kronborgs stripshow her: 

Anni Fønsby og Stine Kronborg

 

 

Dagens Gossip