Jordens værste bridezilla? Veninde skulle have været brudepige, men så fik hun kræft.

Foto: Shutterstock

Det er ikke første gang, at en historie om en bridezilla florerer, men historien om bruden 'Karen' tager måske alligevel førstepladsen over dårlig stil.

Til et bryllup er der ofte en dresscode. Specielt brudepigerne skal indordne sig. Måske en bestemt type kjole eller specifikke farver. Men når brudens bedste veninde lige har gennemgået kemobehandling, skulle man tro, at disse krav kunne lempes en smule. 

På Reddit delte en kvinde en oplevelse, hun havde til et bryllup. Det havde titlen: 'Jeg tror, jeg er blevet udelukket fra bryllupsfesten, fordi jeg nægter at tage en paryk på'. Bruden 'Karen' var forlover ved kvindens eget bryllup og inviterede kvinden til at være brudepige for omkring 18 måneder siden. Her kunne begejstringen ikke være større. Herefter blev kvinden diagnosticeret med kræft og skulle gennemgå stråling og kemoterapi. Resultatet blev, at hun mistede sit hår.

Indlægget fra Reddit.

'Karen' støttede sin veninde og tog hende med ud til en drink for at fejre hendes løbende bedring. Herefter virkede det som om, at den kommende brud ændrede sig. 'Karen' tilbød at tage sin veninde ud og shoppe parykker, men veninden afviste tage en paryk på til brylluppet. Hun syntes, det var vigtigt ikke at stigmatisere hårtab efter kræftbehandling. Derfra begyndte det at gå galt med bruden. Bruden ringede til veninden og sagde, at hun ikke skulle komme til bryllupsfesten på grund af pladsproblemer.

De andre brudepiger, der stadig havde plads til brylluppet, mente at grunden var en anden. 'Karen' ville ikke have en kvinde med et skaldet hoved med på billederne.

Kommentarerne på Reddit er helt entydige. 'Karen' får ikke nogen plads i deres aftenbønner, men hun får indtil videre prisen som årets dårligste veninde og værste Bridezilla.

Læs også

Selv sexologen blev overrasket: Hver femte har været i et åbent forhold

 

Dagens Gossip