Ny farlig sextrend bekymrer eksperterne: 'Det er et overgreb'

Foto: Shutterstock

​En ny sextrend får eksperter til at slå alarm. Der er tale om en form for overgreb, men i Danmark er der endnu ingen lov, der forbyder fænomenet.

På vej hjem fra byen eller efter en privatfest kan unge såvel som ældre finde sig i hinandens arme og med kys og kærtegn glæde sig til, at natten fortsætter hjemme i dobbeltsengen.

For mange er engangsknaldet lig med at bruge kondom, der er en sikker måde at beskytte sig selv på, hvis man ikke kender sin udkårne særlig godt.

Men med den seneste sextrend, der i USA går under navnet stealthing, kan kvinder ikke længere føle sig sikre på, at kondomet bliver siddende på penis i løbet af hele sexakten, skriver Huffington Post.

Læs også

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Den seneste dille går nemlig ud på, at manden fjerner kondomet midt under den seksuelle akt - uden at fortælle kvinden det. 

I USA er flere kvinder blevet udsat for det krænkende overgreb, viser en ny rapport fra universitetet Yale Law School.

Bag rapporten står Alexandra Brodsky, der ser trenden som en 'voldelig akt i stil med voldtægt', da et fjernet kondom bryder aftalen mellem parterne, der går i seng sammen. 

Hun har mødt mange kvinder, der har været dybt rystet over det tillidsbrud, som det fjernede kondom betød.

- Mange kvinder starter deres historie med; ‘jeg er ikke sikker på, at det er voldtægt, men…'. De føler, at de har været udsat for et overgreb, men har ikke ordene til at beskrive hændelsen, siger Alexandra Brodsky til Huffington Post.

Læs også

Mand dømt for voldtægt: Får fængselsstraf for at tage kondom af under sex

- Et af mine mål med rapporten er at skabe en måde for folk at tale om det her på, da det er en almindelig oplevelse, som ofte blot bliver afvist som 'dårlig sex' i stedet for 'vold', siger hun.

I januar blev en mand i Schweiz dømt for voldtægt, da han tog kondomet af under sexakten med en kvinde. I retten sagde hun, at hun havde nægtet at have sex, hvis hun havde vidst, at det var uden kondom. 

Bør det ligeledes være en ulovlig handling i Danmark at fjerne kondomet uden kvindens viden? Deltag i debatten på Facebook.

Han bliver kaldt 'for grim' til sin smukke kæreste. Men alle taber kæben, da de ser hans vilde forvandling! 

 

Dagens Gossip