Mange mænd kigger i ny og næ ned af sig selv i badet og tænker, at de to æg i hudposen nok ikke fra naturens side er skabt til at være smukke.
Testiklerne får måske endda en stor høvletur med skraberen i en gang imellem, men det er hjælper ikke ligefrem på de to rynkede tvillinger, der sørgeligt dingler ved siden af den enøjede sambo - de er stadig uskønne som en hårløst marsvin.
Men nu er der langt om længe kommet et produkt, der kan få selv de mest livstrætte kugler til at skinne som to nypolerede bowlingkugler.
Sexforretningen funtoys.dk har nemlig lanceret en klunkevoks, der lover at give dig fløjlsbløde og velduftende kugler i underdrengene.
Klunkevoksen stammer fra Finland, og ideen til det særprægede produkt opstod i en barberforretning i byen Tampere.
Her blev den lokale joke hurtigt til en sand landplage, da finske mænd fik øjnene op for den lille krukke, der blandt andet indeholder sheasmør, som kan genoplive selv den tørreste rosin i bøtten.

Foto: Funtoys.dk
Alt fra ishockeyspillere, der vil holde nosserne bløde bag skridtbeskytteren, til den finske hær, der vil udstyre soldaterne med voksen for at beskytte den bløde hud i pungen mod de hårdføre syninger i kampuniformen på de lange marchture, bruger angiveligt det finurlige produkt.
Desuden skulle voksen hjælpe mod dårlig lugt i underbukserne og irritationer efter barberingen.
Arbejder man i med et fysisk hårdt job eller dyrker meget sport eller fitness, så bør man investere i voksen og selvfølgelig helst få sin kæreste eller hustru til at smøre de to sarte babyleverandører ind - på den måde blive det en ren fornøjelse at få plejet nosserne.
Hele herligheden er 100 procent økologisk og en krukke med 50 ml koster 109 danske kroner. Voksen kan købes lige her.
Når du nu er i gang med at polere julepynten, så bør du også lige vide disse 6 ting om stive tissemænd.