Sådan opnår du et smukt naturligt makeuplook

Skrevet af Valdemar Lind

01/09/2021
Foto: Unsplash.com
Foto: Unsplash.com
Drømmer du også om at kunne lægge et naturligt og smukt makeuplook, som ser ubesværet og fejlfrit ud. Det look som giver udtrykket af at man bare vågnede fantastisk smuk og gik direkte ud ad døren.

Mest læste i dag

Denne artikel er annoncørbetalt

Med diskrete toner af makeup og et friskt udtryk, som er perfekt til enhver situation. Hvem kunne ikke godt tænke sig at mestre sådan et look? Her får du gode tips til hvordan du opnår det. 

Vi kender alle sammen hende som altid ser perfekt ud. Selv os tøser der ved hvad makeup handler om kan blive narret af det perfekte look som har den ultimative balance af færdigt og ufærdigt, og giver en “no-makeup” fornemmelse, selvom at der, i den grad er makeup involveret. “No-makeup” looket, oversat til intet makeup looket, er ikonisk og præger særligt de internationale modescener, hvor det simpelthen ser ud som om at modellerne ingen makeup har på, men stadig ser fantastiske ud. Vil du også mestre denne stil? Her får du tips og gode råd til hvordan du nemmere opnår den.

Smukke fyldige vipper i lange baner

Det perfekte look som giver udtrykket af ingen makeup, involverer selvfølgelig smukke lange mørke vipper. Tricket er her at skabe smukke fyldige lange vipper, men med så lidt mascara som muligt. Mascara i for stor mængde afslører sig nemlig ofte, ved at se lidt klumpet ud på vipperne. Har du prøvet den fantastiske øjenserum fra Revitalash? Serummet øger din hårvækst og giver dig naturligt længere, kraftigere og sundere vipper. Du vil se resultat efter 3-9 uger, og resultaterne er øjenåbnende- på flere områder.

Efter et par uger under serummets effekt vil du opleve at dine vipper bliver længere og mere fyldige, og dine vipper vil være smukke og lange allerede fra når du vågner om morgenen. Er dine vipper ikke naturligt bøjede kan skabe en smuk kurve med en øjenvippebukker, som desuden vil få dine øjne til at se større og mere åbne ud. Husk desuden altid at fjerne makeuprester og at gøre det nænsomt, på den måde plejer du bedst dine vipper og holder dem intakte.

Blød og naturligt glødende hud

Nøglen til det ultimative “no-makeup” look, er fejlfri og fløjlsblød hud. Ingen har perfekt hud, og det er vigtigt at huske på at huden aldrig vil kunne se helt perfekt ud – heller ikke med makeup ovenpå. Vejen til en god base makeup, går gennem god og korrekt hudpleje. Vil du have naturlig og blød hud, er det derfor vigtigt at du kontinuerligt renser din hud for makeup, snavs og sved, og plejer den med god fugtgivende creme. Desuden får du det blødeste udtryk ved at huske at eksfoliere døde hudceller væk - på den måde får du også den nemmeste påføring af makeuppen og bevarer hudens mest naturlige glød.

Når det kommer til makeuppen, er det vigtigt at finde en dækkende creme, fx BB-creme eller Foundation, som passer i din hudtone og farve. Brug en som er fugtgivende og ikke for tung, for så vil den lægge sig mest naturligt på din hud. Forsøg at undgå pudder, og bevar så meget af hudens naturlige fugt for det smukkeste look.