Sådan slipper du for dårlige lydforhold i dit hjem!

Skrevet af Valdemar Lind

16/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dagens topnyheder

Annoncørbetalt indhold

Tænk på din gamle gymnastiksal med 40 af dine skolekammerater der alle hujer. Det giver ofte en meget høj efterklang, noget som ikke er rart for øret. Det er dårlig rumklang. Vil du undgå dette i dit hjem, så læs med her.

God akustik i et rum er alfa og omega for den gode stemning. Er der ikke en god rumklang, kan det i værste fald give hovedpine og mindske samtalerne mennesker imellem. God rumklang handler ikke om stilhed, men om at kunne høre stemmerne klart og tydeligt trods der er mange i et rum. 

Hvad giver dårlig lyd?

Dårlig lyd kommer når lyde bliver reflekteret mellem gulv, loft og vægge. Er der intet til at absorberer lyden kommer der en irriterende rumklang, som man ikke ønsker at have i sit hjem. I de nye moderne hjem med større rum og mindre møbler er det ofte et problem at lyden rammer de hårde, men pæne, overflader af glas, beton, stål og sten. Dette giver alt sammen en rigtig dårlig rumklang og akustik.

Når man skal have god rumklang drejer det sig om at dæmpe lyden sådan at den efterklang, som kan skure i alles øre, forsvinder.

At indrette sig efter den gode akustik kan måske lyde meget voldsomt for mange mennesker, men der er dog alligevel få ting man kan gøre uden at gå voldsomt på kompromis med den pæne velvalgte indretning, og samtidig få forbedret akustikken i hjemmet og slippe for de dårlige lydforhold.

Møbler fremmer den bedre lyd

Den store stofsofa kan forbedre akustikken i et rum og generelt bløde møbler, er rigtig gode til at forbedre lydkvaliteten i et rum. Samtidig er det hyggeligt at have møbler i dit hjem som du kan benytte. Men hvad nu hvis du er mere til den minimalistiske indretning med ubrudte flader, eller simpelthen ikke har lyst eller mulighed for at fylde rummet med møbler?

Tekstiler kan dæmpe lyden

At hænge store stykker med stof op fra loftet kan tage rigtig meget lyd, og give en bedre rumklang. Tekstiler kan, udover at have en lyddæmpende funktion, samtidig også virke blødt og hyggeligt i et rum. Derfor er det muligt at beklæde væggene med tekstiler. Dette er dog ikke altid den bedste og pæneste løsning.

Akustikpaneler, den æstetiske løsning

Ønsker du hverken at fylde dine rum ud med møbler eller have tekstiler hængende ned fra væggene er akustikpaneler en mulighed. Et akustikpanel kan ligne en liste væg og kan komme i mange farver og former. Men fælles for dem alle er de drastisk forbedrer lydkvaliteten i et rum ved at absorbere den ikke hensigtsmæssige efterklang som kan komme i store, specielt tomme, rum. De kan bruges alle steder, lige fra soveværelset til spisestuen.