Valueinvestering og P/E for dummies

Skrevet af Valdemar Lind

17/09/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Dagens topnyheder

Dette er sponsoreret indhold
 

Hvis du investerer i aktier, har du formentligt hørt om strategien valueinvestering, eller i det mindste om såkaldte valueaktier. Men ved du egentlig, hvad valueinvestering dækker over? Hvis svaret er nej, er du havnet det helt rette sted; i denne artikel ser vi nemlig nærmere på, hvad valueinvestering er, og hvad du grundlæggende bør vide om denne strategi.

Hvad er valueinvestering?

Overordnet set er valueinvestering en strategi, du kan bruge til at handle aktier med. Strategien går ud på at se nærmere på den underliggende værdi i selskabet samt selskabets nuværende og historiske evne til at tjene penge. Her glemmer vi for en stund alt om fremtidsgætterier, makrotrends og alle mulige andre begreber, men koncentrerer os i stedet om sagens kerne, når det kommer til virksomheder, nemlig – kan de tjene penge, og formår de at gøre det år efter år?

Pris og værdi

Verdens måske mest kendte valueinvestor Warren Buffett er blandt andet kendt for at have sagt, at ”price is what you pay, value is what you get” – altså at prisen er det, du betaler, og værdien er det, du får. I dette ligger der en underforstået betydning af, at pris og værdi på et aktieselskab langtfra altid hænger sammen. Prisen på en aktie kan være langt højere, end værdien retfærdiggør. Omvendt kan den også være langt lavere således, at du får mere værdi for pengene. Og det er netop denne type investeringer, at valueinvestering går ud på.

Price/Earnings

Der findes mange metoder til at fastsætte værdien på et aktieselskab, og vi skal ikke nævne dem alle her. I stedet vil vi blot komme ind på ét enkelt nøgletal, som alle valueinvestorer skal kende til. Det hedder price/earnings, forkortet P/E.

P/E findes ved at dividere et aktieselskabs årsresultat med selskabets samlede markedsværdi. Har et aktieselskab et overskud på 10 mio. kr. og en samlet værdi på 100 mio. kr., er P/E 10. Er overskuddet lavere eller markedsværdien højere, stiger P/E. Er overskuddet omvendt højere eller markedsværdien lavere, falder P/E.

P/E er altså et tal for hvor mange år, det vil tage for et selskab at tjene nok penge til at kunne tjene sig selv ind. Derfor er en lavere P/E alt andet lige mere interessant, da du får mere værdi for pengene, når du køber til en P/E på 10 kontra en P/E på 20.

Nøgletallet P/E kan aldrig stå alene som en samlet analyse af et selskab, men er en god indikator for, om der er tale om en valueinvestering eller ej. Så er du interesseret i at komme i gang med at købe aktier igennem valueinvestering, så start med at se nærmere på price/earnings.