10 ting ingen fortæller dig inden, du bliver far for første gang

Skrevet af Morten Larsen

12/04/2015

Dagens topnyheder

At blive far for første gang er en kæmpe oplevelse.

Men det bliver næppe helt den oplevelse, du havde forestillet dig.

Din svigermor og kæreste har måske allerede forklaret dig alt om ansvar og sådan noget, men har de også fortalt dig, at du som far skal planlægge dine toiletbesøg?

For at komme de ubehagelige overraskelser til livs, følger her en lille liste fra metro med de ting, du kan forvente dig, men som ingen fortæller dig om.

1. Fødslen er skræmmende. En lang række ting kan gå galt under en fødsel, og du vil forestille dig de værste ting – også selvom fødslen går helt efter planen.

2. Når du holder dit barn for allerførste gang, vil du muligvis ikke blive overvældet af så stærke følelser, at det vil være scener fra en Hollywood-film værdig.

Nogle nybagte fædre føler en enorm kærlighed og et tæt bånd, når de holder barnet for første gang. Andre gør ikke – hvilket også er helt okay.

Hypen om at holde sin nyfødte for første gang er stor, hvilket kan føre til en skamfølelse hos den nybagte far, hvis han ikke føler sig overvældet af enorme følelser.

3. Du kan ikke længere sige, at du er træt. Ja, du er muligvis klatøjet, men din partner er endnu mere træt. Glem aldrig dette punkt, hvis du fortsat ønsker at leve.

4. 99 procent af alle forældreråd er ren volapyk. Og 87 procent af alle de 'nødvendige' baby-produkter er værdiløse.

5. Din partner kan have svært ved at klare det – både psykisk og fysisk, og derfor har hun brug for al din støtte.

Læs også: 10 forskelle på et modent forhold og et umodent forhold

6. Toiletbesøg skal planlægges. Som nybagt far kan du ikke bare gå på toilettet. Det er ikke nemt at 'lave nummer to' med en baby i favnen.

7. Begge forældre bliver eksperter i disciplinen 'at give babyen videre'. Når barnet befinder sig trygt i den andens favn, er det med at udnytte tiden effektivt til din egen fordel. 

8. Du vil aldrig være sart igen. Som nybagt far vil du konstant finde dig selv i situationer med bræk, bæ og snot i stride strømme. Du vænner dig til det.

9. Det er ikke kun dit nyfødte barn, der skal skifte tøj flere gange om dagen. Det skal du også, hvis du altså ikke ser gylp på trøjen som et stærkt mode-statement.

10. Gråd er ikke ensbetydende med kolik. Selv om dit barn tuder som en færge i tågevejr, så døjer den lille næppe med kolik. Derimod er der højest sandsynligt tale om overstimulering, besvær med fordøjelsen, sure opstød eller overtræthed.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: