3 nemme trin til en fastere numse på 30 dage

Foto: Shutterstock

Hvis bagdelen trænger til at blive strammet op, inden du med ro i sjælen kan iføre dig en badedragt, så findes der tre lette øvelser og et hav af variationer, der kan hjælpe dig.

I butikkerne hænger de på rad og række i alle regnbuens farver og utallige fine former. Om man er mest til bikini eller badedragt, så er der rigtig mange flotte modeller at finde i butikkerne. 

Men hvis du ikke føler dig helt klar til at slentre rundt på stranden i en lille sag, fordi vinteren har været lidt for hyggelig, så er der råd at hente.

Der findes nemlig en række lette øvelser, du kan lave derhjemme, som strammer numsen flot op og giver en fast bagdel. 

1) Squats
Kongen af numsetræningen hedder squats. Når numsen skal strammes op, så skal der squattes, og øvelsens kan udføres på mange forskellige måder.

Foto: Shutterstock

I sin grundform er squatting blot et bøj i knæene, så numsen kommer ned i samme højde som knæene. Ligesom hvis man skulle sætte sig på en lav stol eller skammel eller lege sumobryder - eller tisse i skoven. Øvelsen kan også laves med samlede ben som variation. 

Men 10 almindelige squats er ikke nok, så efter du har taget de første og løsnet op i musklerne, så er det blevet tid til at variere. 

Med hænderne foldet bag nakken skal du nu løfte knæet, så højt du kan, når du bevæger dig op til udgangspositionen af det almindelige squat. Du må gerne vride kroppen, så du forsøger at ‘ramme’ albuen med knæet, da det gør øvelsen meget lettere.

Prøv dernæst at sætte et ben bagud med tæerne plantet i jorden, imens du bøjer det andet ben, så knæet står i 90 grader. Alternativt kan du strække det ene ben foran kroppen i en 45 graders vinkel, imens du bøjer det andet ben. 

Foto: Shutterstock

Efter 10 gentagelser med hvert ben, hvor du har skiftet, så skal du stå med let bøjede ben og bøje det ene ben ind under det andet, og her gælder det om at holde balancen, da øvelsen er svær, hvis ens balance ikke er helt på toppen. 

En lidt nemmere variation går ud på, at stå lettere foroverbøjet med bøjede knæ, ligesom hvis du stod på ski ned ad en stejl bakke med skistavene under armene. 

Dernæst skal du strække det ene ben væk fra kroppen, og returnere til udgangspositionen. Lav gerne flere gentagelser med det samme ben, inden du skifter ben.  

Foto: Shutterstock

2) Englehoppet 
Englehoppet kan laves i forskellige varianter, men ideen bag er at strække de længere muskler ud, når du har trænet de små og kortere muskler via squats. 

3) Sprællemanden 
Mellem squats og englehoppet finder man en kombination i form af sprællemanden, hvor man hopper lige op og lader armene falde ned langs siden. 

Læs også

Janne åbnede sin vaskemaskine: 'Jeg vidste ikke, at saml-selv-puder var en del af jeres koncept'

Ved landingen skal man have lettere spredte ben, så man kan komme dybt ned og ‘sidde’ med numsen. På den måde får man strukket de lange, såvel som de korte muskler i lårene og benene. 

Foto: Shutterstock

Her er det dog meget nemt og billigt lige at svinge armene eller samle og spænde armene midt over kroppen, så du også styrker armenes muskulatur.

Det kan være hårdt i starten, så husk at finde en god rutine, så det ikke bliver sur pligt at tone bagdelen, men en sjov del af træningen.

Efter en måned med flere variationer og flere gentagelser, så bliver røven strammet flot op, og så er der ingen undskyldning for ikke at investere i den lækreste badedragt, som penge kan købe. 

Er du mere til at træne i fitnesscenteret? Så se videoen herunder, hvor elastik og maskiner hjælper med at gøre din numse skarp. 

 

4 lette trin: Sådan slipper du af med mormorflæsket under armene

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip