Ekspert advarer: Derfor skal du smide din bh ud hver ottende måned

Skrevet af Henrik R

27/06/2023
Det kan gå galt, hvis man ikke bruger den rette bh, advarer ekspert. Foto: Shutterstock
Det kan gå galt, hvis man ikke bruger den rette bh, advarer ekspert. Foto: Shutterstock
Din gamle bh bliver mindre og mindre værd med tiden, og der er god grund til at skifte den ud.

Dagens topnyheder

Det er almindeligt at beholde sin bh i årevis, indtil den virkelig skriger på at blive smidt i skraldespanden. Det er først, når bøjlen begynder at stikke af, krogene ikke længere virker, eller store huller har indfundet sig, at den endelig får lov at få fred.

Men faktisk er det vigtigt, at kvinder jævnligt smider de gamle bh’er i skraldespanden og køber nye, lyder det fra en ekspert ifølge Daily Mail.

"Mange kvinder opfatter ikke rigtig, hvornår det er tid til at skille sig af med deres bh’er. De kommer tit og siger, at deres bryster har ændret sig og blevet længere, og de forstår ikke hvorfor," siger Josephine Manisbalco, der er talsperson for undertøjsfirmaet Nocturnal Lingerie, til avisen.

Som udgangspunkt er det nødvendigt at udskifte bh’en hver sjette til ottende måned. Det gælder især for kvinder med store bryster.

Det skyldes, at bh’en skal aflaste ryggen, som bærer al vægten fra brysterne, hvilket mange kvinder glemmer. Og det kan få store konsekvenser for brysternes form, hvis bh'en ikke længere virker, som den skal, fordi den er blevet slatten. 

"Det er især vigtigt for storbarmede kvinder. Jo løsere bh’en sidder ved ryggen, jo mindre støtte har brysterne, og så vil brystvævet blive løsere og begynde at hænge," siger Josephine Manisbalco. 

Sidder bh'en ikke stramt nok om kroppen, kan det få brysterne til at hænge, advarer eksperten. Det samme gør sig gældende med skulderstropperne.

Særligt storbarmede kvinder skal kyle bh'en ud, når den ikke længere sidder godt. Foto: Shutterstock

Der findes en nem huskeregel, så man altid har en god bh ved hånden. Foto: Shutterstock

Hvis de ikke længere kan justeres, så er det på tide med en ny model, og hvis farverne er slidte, blonder begynder at flæse, ja, så er det tidens tegn, der indikerer, at der skal købes nyt undertøj.

Her forklarer Josephine Manisbalco en nem huskeregel, der altid sikrer, at man har styr på brysteholderne:

"Der er en god regel om altid at have tre bh’er: En i skuffen, en i vaskemaskinen og en på kroppen. Så kan man ellers roterer rundt og erstatte en af bh’erne, når den bliver slidt," siger hun til Daily Mail.

Med trusserne er der lidt færre regler at holde styr på.

Her skal man smide dem ud, hvis de begynder at genere huden - eller som tommelfingerregel: En gang om året. Og det gælder også for mænd.