Halsbrand og ondt i ryggen? Så har du måske den forkerte BH på

Skrevet af Ninna Andreasen

22/03/2015

Dagens topnyheder

At finde den rigtige størrelse BH kan være lidt af en videnskab. Det kan mange kvinder skrive under på.

Op mod mellem 70 og 80 procent af kvinder går med beklædningsdelen i en forkert størrelse.

Det kan give sygdomssymptomer så som halsbrand, ondt i nakke og ryg, udslæt, hovedpine og fordøjelsesproblemer, skriver Daily Mail

Det er fysioterapeuter, der råber vagt i gevær.

Læs også: Fem dårlige vaner, der giver dig hængebryster 

- At bære den forkerte størrelse BH ser ikke kun dårligt ud, men det sætter dig også i risiko for en række helbredsproblemer, siger Sammy Margo fra den britiske organisation for fysioterapeuter, Chartered Society of Physiotherapy.

Det kan lede til smerter i nakken, skuldrene og ryggen, sætte nerver i klemme og give hængebryster, siger hun. Men det er ikke de eneste onder, forkert undertøj kan medføre.

Andre eksperter har ifølge Daily Mail påvist en sammenhæng mellem forkerte BH’er og halsbrand, hududslæt og endda irriterede tarme.

Læs også: Her er grunden til, at du skal tage bh’en af  

Richard Moore, der er osteopath og sportsmassør har ved flere lejligheder kunnet kæde kvinders ryg- og nakkeproblemer sammen med BH’er i den forkerte størrelse.