Her er parterapeutens allerværste råd

Det vrimler med gode råd i bl.a. medierne fra diverse parterapeuter omkring, hvordan I opnår et lykkeligt og varigt forhold. Men det er ikke alle råd, der er lige gode, selv om de er velmenende og kommer fra fagfolk, mener Michael Griswold, der selv er parterapeut og fast skribent på dating- og forholdssitet Yourtango.com

Fem tegn på, at jeres parforhold bør afsluttes. Se dem på Q.dk

Han har samlet tre klassiske råd, som ofte bliver mistolkede, og som i værste fald kan gøre med skade end gavn for forholdet:

I skal aldrig give op

Det er korrekt, at det er en god indstilling til livet, at man ikke lader sig slå ud for let og smider, hvad man har i hænderne uden nogensinde at tage kampen op. Men der findes bestemt også parforhold, der ikke bør reddes. Det åbenlyse er, hvis der sker overgreb på den ene part enten fysisk eller psykisk. Men forhold, hvor der er alt for mange kompromisser, og den ene eller begge parter slet ikke trives, kan det mest fornuftige være at give slip.

Vælg altid et kompromis

Et af de helt store begreber, som parterapeuter ofte tilskynder til, er kompromisset. Der findes næppe et parforhold og et ægteskab, hvor kompromisser ikke er en naturlig del af livet, men det er bare ikke alt, man skal gå på kompromis med. Og hvis du tvinger dig selv eller din partner til at indgå kompromisser, der i virkeligheden strider imod alt det, I tror på, så vil det skabe bitterhed og afstand imellem jer. Der er faktisk tidspunkter, hvor det er bedre at lade jeres veje skille – om det er midlertidigt eller permanent, så I hver især får dækket de behov, som I finder vigtigst her i livet.

De fem tricks, der gør dig til en mester i sengen. Se dem på Q.dk

Kommunikation før alt andet

Det er vigtigt, at I er gode til at kommunikere, det hersker der ingen tvivl om. Men nogle gange er tavshed næsten endnu mere vigtigt. Hvis du er frygteligt ked af det, meget vred eller såret ud over alle grænser, så er det meget sandsynligt, at det bedste er at tie. Ikke for altid, men indtil der er faldet ro over dine følelser og din krop. Hvis jeres kommunikation skal være gunstig for forholdet, så skal den ikke være præget af store følelsesudbrud og irrationelle udbrud. Hvis du ikke har styr på dig selv, så træk dig tilbage, indtil du igen kan samle tankerne og jeres samtale kan blive mere udbytterig.

Af Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip