Sådan finder du den bedste sovestilling

Skrevet af Aller Media

28/10/2013
Hvis du har en skavank, fx ondt i ryggen eller døjer med sure opstød, så er der visse sovestillinger, der er bedre en andre.

Mest læste i dag

Womenshealthmag.com har talt med søvnspecialisterne Priyanka Yadav, Sleep for Life Center i Hillsborough og Robert S. Rosenberg, Sleep Disorders Centers of Prescott Valley and Flagstaff, som forklarer, hvilke positioner der gør det lettest at falde i søvn, alt efter hvilket ubehag du døjer med.

Tjek, om din egen skavank er på listen, og se, hvilken sovestilling du bør vælge:

Hvis du lider af halsbrand

Får du sure opstød, når du ligger ned, så kan det skylles en slap lukkemuskel ved spiserøret. Men den lægger du pres på, når du ligger på venstre side. Lad dine arme hvile på en komfortabel måde foran dig, og bøj dine knæ, og læg dig i en form for fosterstilling.

Hjælper det ikke, så må du lægge dig på ryggen med ekstra puder under hoved og bryst.

Hvis du har ondt i ryggen

Har du smerter i ryggen, kan det være svært at finde en god sovestilling, fordi rygsøjlen let bliver drejet, i en unaturlig position, når du ligger ned.

Det bedste er at lægge sig på siden med hofterne i lodret position, så din rygsøjle holder sin naturlige kurve. Pas på ikke at falde frem.

Tag en pude og placer den mellem knæene, så du kan holde stillingen, og hav armene til at ligge afslappet foran dig.

Hvis du er forkølet

Har du rigtigt meget slim pga. en forkølelse, så skal du undgå at sove på ryggen, da det vil på slimet til at ophobe sig i dine bihuler og forvolde yderligere ubehag.

Put i stedet en ekstra hovedpude under hovedet, og læg dig på siden. Det vil få dit slim til at løsne sig og løbe den rigtige vej. Undgå at blive vredet skæv ved at tage en pude, du kan kramme i armene.  

Hvis du har skuldersmerter

Har du ondt i din skulder, så kan det godt være din vanlige soveposition, der er skyld i det. Især hvis du ofte ligger på siden med den underste arm under dit hoved, da det lægger et stort tryk på dine nerver.

Læg dig i stedet på den side, hvor du ikke har ondt, og brug to puder. Den ene lægger du mellem dine let bøjede knæ, og den anden krammer du foran dig. Har du ondt i begge skuldre, må du ligge på ryggen med armene ned langs siden.

Hvis du har mens-smerter

Er det den tid på måneden, så er det bedste, du kan gøre at ligge på ryggen. På den måde undgår du at lægge pres på både bryster og æggestokke, da de kan være ømme.

Hvis du får ondt i lænden, så læg en eller to puder under dine letbøjede knæ, da det vil lette presset på ryggen.

Hvis du har ondt i nakken

Har du problemer med nakkespændinger, kan det let være din pude, der er problemet. Skift en alt for flad eller alt for høj pude ud med en, der tillader dig at ligge udstrakt med netop den støtte til hovedet, du har brug for.