Derfor måtte Steve Jobs' børn ikke bruge iPhone og iPad

Skrevet af Ninna Andreasen

17/09/2014

Mest læste i dag

Både når nye iPhones eller iPads skulle introduceres, stod den afdøde Steve Jobs på scenen og viste den ny teknologi.

Men Apples tidligere topchef og stifter var mere mådeholdende med at lade sine børn få fingrene i det digitale legetøj.

Det afslører teknologi-journalisten Nick Bilton fra New York Times tre år efter Steve Jobs’ død. 

“Dine børn må virkelig elske iPad’en?” spurgte journalisten Steve Jobs i 2010.

Læs også: Mark Zuckerberg skærer sin løn ned til én dollar om året

“De har ikke brugt den. Vi begrænser, hvor meget teknologi vores børn bruger derhjemme,” svarede Apple-chefen.

Journalisten var chokeret og forvirret over Jobs’ svar i første omgang.

Men han har senere fundet ud af, at mange af lederne inden for teknologi-industrien har sammen opfattelse i forhold til børneopdragelse.

Læs også: Vi hylder de forkerte helte. Et opgør med forgudelsen af Steve Jobs

Steve Jobs skal have haft stor fokus på den direkte menneskelige kontakt til sine børn og have understreget vigtigheden af at læse bøger og uddanne sig.