Netflix advarer mod ny dum udfordring

Skrevet af Henrik R

03/01/2019
Foto: Netflix.com
Foto: Netflix.com
Vi skulle kun lige tage hul på et nyt år, før verden så en ny ufordring. Udfordringen er startet på baggrund af Susanne Biers nye film på Netflix, Bird Box.

Dagens topnyheder

Internettet bliver ved med at overraske, og hvis man troede, at man kunne gå mindst en uge i 2019, inden man stødte på noget dumt, så vil man hurtigt komme på bedre tanker.

Vi skal nemlig ikke mere ind end blot to dage, før at Netflix officielle Twitter-konto er nødt til at gå ud at advare folk om ikke tage del i en udfordring. Udfordringen kommer på baggrund af Susanne Biers meget omtalte film, Birdbox med Sandra Bullock i hovedrollen.

I filmen Birdbox spiller Sandra Bullock en mor til to børn, og hele filmen igennem har hun et bind for øjnene, så hun ikke kan se noget. For hende er det måske meget godt, eftersom, at der er nogle pænt uhyggelige væsener med i filmen, men for folk der prøver at efterligne hende i en ny udfordring på nettet, er det knap så smart.

#Birdboxchallenge

Folk på nettet er nemlig begyndt at lave en såkaldt Birdboxchallenge, hvor de i løbet af en hel dag, skal forsøge at gennemføre deres daglige aktiviteter, men med bind for øjnene, så de ikke kan se noget. Hele resultatet filmer de, og lægger efterfølgende op på nettet, så folk kan se med.

Udfordringen der ikke alene er dum, er også meget farlig, og derfor har Netflix været nødt til at gå ud og bede folk om IKKE at deltage i udfordringen.

Opslaget fra Netflix er skrevet med en antydning om, at de har tabt alt håb på mennesket, da de lægger ud med ”Jeg kan ikke tro på, at jeg er nødt til at sige det her, men:" og fortsætter derfor med:

"PLEASE LAD VÆRE MED AT GØR SKADE PÅ JER SELV MED DENNE BIRD BOX UDFORDRING. Vi ved ikke, hvordan det er startet, og vi sætter pris på jeres kærlighed, men drenge og piger, vi har kun et ønske for 2019, og det er, at i ikke ender på hospitalet grundet memes,"

Opslaget fra Netflix er blevet mødt af 3.400 kommentarer, 37.000 retweets og 190.000 likes.

Det store medie 9GAG, hvor folk uploader memes og andre sjove billeder og videoer, har reageret på Netflix kommentar. De skriver.

’Gi’ dig selv bind for øjnene og gå over vejen’
’Nej dude, det er farligt’
’Det er en Bird Box udfordring!’
’Åh ja. Så er jeg klar!’