28-årige Amy skulle mødes med tinderdate: Nu advarer hun andre

Man er nødt til at bruge sin sunde fornuft, når man dater online. Folk er nemlig ikke altid hvad de udgiver sig for at være, og det kunne måske være endt meget galt for 28-årige Amy.

Når man endelig tager mod til sig for at mødes med en person, som man har mødt via en online datingtjeneste, så vil man ofte være forberedt på, at det kan ende helt galt.

Man er dog næppe forberedt på det, som den 28-årige Amy Sharp fra byen Devon i England pludselig blev mødt af. Hun havde i flere uger skrevet med en sød fyr ved navn James, som hun havde aftalt at skulle mødes med til en drink i byen klokken 21.00 forrige onsdags.

Læs også

Hvis ‘Louise’ ringer, så skynd dig at læg på igen

Da Amy dukkede op på det aftalte sted, var der dog ingen James, men i stedet så hun fire mænd, der kom ud af en hvid mercedes og langsomt gik hen mod hendes bil. Amy blev lidt nervøs, og hun ringede derfor til James, men i bedste gyserfilmsstil, begyndte telefonen i lommen på en af de fire mænd at ringe.

Manden lignede dog på ingen måde den mand, som hun havde skrevet med via Tinder, og her gik det op for hende, at noget var helt galt. Hun flygtede derfor fra stedet og ringede til politiet.

“Han begik ikke en forbrydelse”

Den 28-årige pige var rystet over hele situationen, og til det britiske medie The Mirror fortæller hun, at den seneste snak om en vis afdød seriemorder gjorde hende endnu mere bange

“Jeg var virkelig rystet, især med alt den snak der er om Ted Bundy for tiden. Jeg ved godt, at det er meget ekstremt, men man ved bare aldrig, hvor langt det vil gå,” fortæller hun ifølge mediet og fortsætter:

“Desto mere jeg tænker over det, desto mere skræmmende bliver det. Det var uden tvivl planlagt. Jeg har ikke lyst til at tænke på, hvad der var sket, hvis jeg var gået ud af bilen,”

“I sidste ende, så var de fire mænd, og jeg er 160 cm og vejer 57 kilo. Lad os være ærlige. De kom ikke alle sammen for at få en drink,” lyder det fra kvinden.

Den 28-årige Amy lavede et opslag på Facebook, hvor hun advarede mod den falske ‘James’ imens hun ventede på en reaktion fra politiet. Da hun fik den, var hun dog langt fra tilfreds med det svar, som hun fik.

Politibetjenten kontaktede hende og fortalte, at manden havde indrømmet, at han havde brugt et falsk billede, da han var i et forhold, og ikke ville have, at hans partner skulle finde ud af det. ‘James’ der i virkeligheden hed Matthew benægtede dog, at der havde været andre med i bilen end ham selv.

Betjenten spurgte derefter Amy, om ‘James’ havde rørt hende, og da hun sagde nej, fortalte betjenten, at så var der ikke sket noget kriminelt. Der er nemlig ikke nogen lovgivning mod at bruge en falsk profil online.

Efter Amys opslag på Facebook gik viralt, fik hun masser af beskeder fra mænd og kvinder der fortalte, at de havde oplevet noget lignende. Flere af dem påstod endda, at de havde været i kontakt med den samme ‘James’

Læs også

Far brugte datter til snedig plan: Skulle bevise for mor at han lå i sengen, mens han var på bar

 

Top partnere


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip