Dømt: Far straffet for at opdrage sit barn

Det skulle vise sig at blive en dyr lærestreg for Robert Demond fra Kilauea på Hawaii, da han hentede sin søn fra skole.

I bilen spurgte Robert Demond sin søn om et problem, som han var blevet gjort opmærksom på, men da drengen ikke ville svare på spørgsmålet, besluttede Demond sig for at give sin søn noget at tænke over.

Halvanden kilometer fra familiens hjem sagde faderen til sin søn, at han skulle stå ud af bilen og gå det sidste stykke vej hjem alene, så han imens kunne tænke over, hvad han havde gjort.
Men det skulle vise sig at være en dum idé fra Demonds side.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

For i onsdags ved en hawaiiansk domstol kaldte dommeren Kathleen Watanabe afstraffelsen for gammeldags og upassende, og hun idømte Robert Demond en betinget dom samt en bøde på $200.

”Dengang jeg var barn…”

I retten fortalte Demond, at han ikke mente at straffen var moralsk forkert eller kriminel. Han sagde, at den slags disciplinering var meget almindelig, da han selv voksede op.

Men dommeren afværgede hans protest og sagde, at tiden var anderledes dengang, og at man i dag måtte forholde sig til børnelokkere og voldsom trafik.

LÆS OGSÅ: Forældre søger eksperthjælp til opdragelse

Udover sin straf skal Demond desuden deltage i et forældrekursus, hvor han skal lære om børneopdragelse.

Drengens alder er ukendt, da faderen ikke ønskede at udtale sig efter domsafsigelsen.