Har brugt over 1,2 mio. kr. på sit look: Denne kvinde har hjerteformede brystvorter

Skrevet af Lotte Sørensen

22/08/2014

Mest læste i dag

Da Krystina Butel var 15 år gammel, fik hun tegnet en karikaturtegning af sig selv under en ferie på den spanske ferieø Ibiza.

- Jeg var jaloux på den. Hun var så glamourøs. Hun var alt, hvad jeg gerne ville være. Det var som om, at hun holdt en gulerod frem og viste mig, hvad jeg kunne blive, siger den nu 30 år gamle brite ifølge mirror.co.uk.

Siden har hun brugt formuer på sit udseende - først regelmæssige solariebesøg, og som 17-årig fik hun sin første brystforstørrende operation, hvor hun gik fra størrelse 70DD til 75 FF.

Læs også: Menneskelig Ken-dukke leder efter sin Barbie

I alt har hun fået fem brystoperationer og kan i dag fylde en bh i størrelsen 80K. Hun har desuden fået tatoveret permanent makeup, botox, forstørrede læber, blegede tænder og bruger store summer på hår- og ejenvippeextensions.

Hun har desuden fået tatoveret sine brystvorter, så de ser hjerteformede ud. I alt løber hendes operationer og skønhedsbehandlinger op i i alt 133.900 pund, svarende til 1,2 millioner kroner.

Læs også: Plastik-fantastik? Så galt er det gået for Hollywood-kendisserne

Hendes opsigtsvækkende udseende fører dog ofte til negative kommentarer.

- Folk stirrer på mig, når jeg går ned ad gaden, og nogle gange kan folk komme med onde kommentarer til mig. Men de går mig ikke på. Jeg kommer bare videre. Pigen på karikaturen er, som jeg er nu. Hun er selvsikker og lykkelig. Hun er ligeglad med, hvad andre tænker, og hun har ikke brug for at følge strømmen. Lige som hende er jeg anderledes, og jeg behøver ikke nogens accept, siger hun.

Se flere billeder af Krystina Butel herunder og billeder af hendes hjerteformede brystvorter hos metro.co.uk.