Hundeejer gik i panik: 'Hvorfor er min nyfødte hvalp grøn?'

Foto: Shana Stamey / Facebook

Der var en ganske logisk forklaring på, hvorfor Shana Stameys nyfødte hundehvalp var helt grøn. Forklaringen var dog ikke så appetitlig.

Da Shana Stamey fra North Carolina skulle hjælpe sin hund Gypsy igennem en fødsel, blev hun noget overrasket, da turen kom til den ottende og sidste hundehvalp.

De første syv schæfer-hvalpe havde nemlig alle en helt normal farve, men da den sidste og ottende hund kom ud, havde den en helt lysegrøn farve.

Læs også

46-årig fisker kastede sten efter hund: Det fortrød han kort efter

Det var noget, der helt forståeligt fik Shana Stameys til at panikke, og hun ringede derfor til den lokale dyrlæge. Det skriver det amerikanske medie NBC.

Dyrlægen Suzanne Cianciulli kunne dog berolige hundeejeren med, at der ikke var noget unaturligt over den ottende hund, som allerede er blevet dybt ‘Hulk’ på internettet.

Der er nemlig en helt logisk forklaring på det, men den er en smule ulækker.

Bliver 'marineret' i fostersækken

Den sidste hund har nemlig ligget og ‘marineret’ sig selv i mekonium inde i fostersækken. Mekonium er den første afføring fra nyfødte, og den har generelt en meget mørkegrøn farve.

Den farve har altså sat sig i den ottende hvalps pels, og det var årsagen til, at den sidste hvalp var helt grøn.

Den grønne farve kommer hunden dog ikke til at leve med, for ifølge dyrlægen vil farven langsomt forsvinde efter et par vaske.

Læs også

Nu er der beviser: Din kat vil gerne æde dig

 

 

Top partnere


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip